Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe sikkerhedsopgave: Politiet er på dupperne inden ministerbesøg i Aalborg

Fans-og-politi-4-1024x683
Arkivfoto: Mathias Gregersen Larsen

Danmark har netop overtaget EU-formandskabet, og der er da også allerede gang i de første møder og konferencer i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Men det er først i næste uge, de helt store EU-kanoner lægger vejen forbi Aalborg, når det gælder fire dage med ministermøder. Mandag-tirsdag gælder det beskæftigelsesområdet og torsdag-fredag handler det om klima og miljø.

Derfor er Nordjyllands Politi også helt oppe på dupperne og klar til kulminationen på lang tids forberedelse.

Derfor vil der blandt andet være et øget opbud af såvel uniformerede som civilklædte politibetjente i Aalborg og særligt omkring AKKC.

Den elektroniske overvågning har desuden fået et nøk op.

“Sikkerheden skal være i top til et arrangement af denne kaliber, og i den forbindelse har vi brug for ekstra øjne i form af midlertidig videoovervågning ved Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC).

Overvågningen skal hjælpe politiet med at bevare overblikket og give mulighed for hurtigt at kunne reagere, hvis der opstår problemer,” siger politiinspektør Henrik Skals.

Det samme gælder for droner, som også indgår i politiets beredskab. Derfor er der også oprettet midlertidige forbudszoner for droneflyvning.

P-hus spærres af

Selvom det øge sikkerhedsopbud blandt andet lægger beslag på parkeringshuset ved AKKC, understreger Henrik Skal, at man ikke forventer, at ministermøderne får den store indflydelse på trafikken i Aalborg.

”De parkeringspladser, der afspærres i området omkring AKKC, som skal bruges i forbindelse med set-up til arrangementet – det sender naturligvis bilisterne lidt mere rundt i byen for at finde parkering.

Men generelt forventer vi ikke, at trafikken bliver væsentligt påvirket – ej heller den kollektive trafik,” siger han.

“Skulle der alligevel opstå noget uforudset, så vil vi gøre vores bedste for at involvere borgerne hurtigst muligt via pressen og politiets sociale medier,” tilføjer han.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.