Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aairport Festival vender retur: Danmarks største EDM-festival afslører kæmpe scoop

Af Michael Qureshi

Danmarks største elektroniske festival vender retur.

Aairport Festival fik i januar 2020 for alvor sat Danmark på verdenskortet, da de afviklede den hidtil største EDM-festival på dansk grund.

Nu er Aairport Festival tilbage med en endnu større fest.

Der er hele 18 internationale artister på plakaten, og Aairport Festival lover, at sceneshowet er større, end noget man tidligere har set på en dansk elektronisk festival.

Gigantium indtages den 20. og 21. januar 2023 af to af verdens største brands inden for elektronisk musik, når Spinnin Records og Q-Dance kommer på besøg med deres legendariske fester.

Kendt fra Tomorrowland

Fredag den 20. januar overtager Spinnin, verdens største elektroniske pladeselskab, festen med deres Spinnin sessions. 

Spinnin Sessions er kendt for deres imponerende shows og store lineups, som allerede ses på kæmpe festivaler som Mysteryland, Tomorrowland og Parookaville.

De første tre artister til Spinnin’ Session er:
W&W
Mariana Bo
Faustix

Lørdag står den på Harder Styles når hollandske Q-Dance, der hvert år samler hundrede tusindevis af ravere til deres events, overtager main stage til Aairport Festival.

Aairport Festival vender retur: Danmarks største EDM-festival afslører kæmpe scoop

 “Q-Dance er uden sammenligning dem alle ser op til inden for harder style events, og det er et kæmpe scoop at de kommer til Danmark igen og denne gang står for hele festen lørdag.

Vi kan næsten ikke sidde stille af ren begejstring,” siger Mads Christensen, musikansvarlig hos Aairport Festival.

Laver vilde sceneshows

Q-dance er kendt for at producere de største harder styles events i verden, bygge enorme scener med spektakulære sceneshows både indendørs og udendørs.

Q-dance står bl.a. bag følgende koncepter:
Defqon.1 Weekend Festival (Holland, Australien og Chile)
Qlimax
Dominator
+ mange flere

“Hvert år drager ti-tusindvis af skandinavere til Q-dance arrangementer syd for grænsen.

Men nu kan man endelig få den fulde Q-Dance oplevelse i Skandinavien, når Q-dance kommer med deres verdensberømte crew og sceneshow i form af lys, laser og special effects,” siger Kresten Thomsen, direktør for Aairport Festival.

Næste års tema bliver “Egypt”.

Her bliver de besøgende sendt på en rejse tilbage i tiden til det gamle Egypten, hvor de gamle egyptiske guder regerer.  

Hvad: Aairport Festival
Hvor: Gigantium
Hvornår: 20. & 21. januar 2023

Del artikel

Andre læser også