Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe scoop: Festival-giganter bliver en del af The Tall Ships Races

20170610MBR1058-1-1024x683
Sanne Salomonsen. Aalborg Regatta. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 10.06.17

Mens vi går og glæder os til Aalborg Regatta senere på måneden, så kan vi også så småt begynde at glæde os til 30. juli til 2. august næste år.

Her vender The Tall Ships Races tilbage til Aalborg.

Og det er med nogle særdeles erfarne organisationer, der skal sørge for at publikum hverken tørster eller sulter, mens festlighederne står på.

Lyden af Nibe (Nibe Festival) og Smuk Event (Smuk Festival) har vundet udbuddet om at sælge henholdsvis drikkevarer og fastfood, slik samt is under den store folkefest.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Et stort løft

Smuk Event har tidligere haft retten til salg af fastfood under The Tall Ships Races i Aalborg i 2019 og 2022, mens Lyden af Nibe/Nibe Festival er med for første gang. Hos begge lyder der stor glæde og forventning til samarbejdet.

“Lyden af Nibe/Nibe Festival er glade for, at vi er valgt til at stå for salget af drikkevarer til The Tall Ships Races 2026. Med 40 års erfaring i af afholde Nibe Festival og med en utrolig stærk organisation bestående af ansatte og frivillige, er det naturligt for os at byde ind på arrangementer, hvor vores erfaring kan bruges. Det var derfor helt oplagt for os at byde på The Tall Ships Races.

Vi ser rigtig meget frem til samarbejdet med alle parter involveret i The Tall Ships Races 2026, og vi er overbeviste om, at arrangementet bliver en stor folkelig succes til glæde for rigtig mange”, udtaler Nibe Festivals bestyrelsesformand Thomas Larsen.

Hos Smuk Event lyder der tilsvarende forventninger til næste års store event i Aalborg:

“Vi er utrolig glade for samarbejdet med Aalborg Kommune og Aalborg Events vedrørende Tall Ships Races 2026 i Aalborg. Det er en stor begivenhed, der forener mennesker, kulturer og traditioner fra hele verden. Vores bidrag bliver især at løfte madoplevelsen og skabe et kulinarisk univers, der matcher den maritime stemning og det internationale udsyn.

Gæsterne kan se frem til et mangfoldigt udvalg inden for mad, hvor kvalitet er i centrum. For os handler det ikke bare om at stille sulten – men om at skabe oplevelser, der bliver en del af mindet om en helt særlig begivenhed i Aalborg,” fortæller Kasper Sandfeldt Bjergbæk, Direktør, Smuk Event A/S.

Hos Aalborg Events, der er ansvarlige for The Tall Ships Races, bliver de to organisationer budt varmt velkommen:

“Vi glæder os rigtig meget til at samarbejde med Lyden af Nibe/Nibe Festival og Smuk Event om at give gæsterne til The Tall Ships Races en stor og uforglemmelig oplevelse.

Det er to store eventorganisationer, som begge har enorm erfaring med at balancere kvalitet og kvantitet, vi har fået med ombord. Det er en stor gevinst for The Tall Ships Races i Aalborg,” fortæller formand for styregruppen Søren Thorst.

I 2022 da Aalborg sidst var vært for The Tall Ships Races til trak begivenheden 686.000 besøgende.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.