Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Tip en vinyl-ven: Kæmpe plademarked fylder Nordkraft

Af Michael Qureshi
Foto: Pladebørs Nordkraft
Foto: Pladebørs Nordkraft

”Hvorfor samle på vinylplader i 2019?” spørger du måske.

Svaret er enkelt: Hvornår er der sidst nogen, der har spurgt, om de måtte komme med hjem og se din MP3-samling?

Lørdag d. 30. marts kan du i Nordkraft i Aalborg udvide den eksisterende pladesamling eller kickstarte en helt ny.

Danmarks største marked for køb, salg & bytte af brugt & ny musik, primært LP’er – men der er også CD’er og andet merchandise.

Du finder musik til enhver smag; rock, funk, metal, soul, pop, klassisk, dansk, jazz, country … Med mere end 100.000 plader og stort udvalg af CD’er, finder du helt sikkert musik til din smag.

Prismæssigt er der også noget for alle.

Der er plader fra 5 kroner og op. Du kan finde 5 LP’er for 50 kroner. Leder du efter sjældne 1. tryk til flere tusinde kroner, finder du også dem.

Gratis entré

Her kan du flippe gennem kasser og atter kasser af sprøde beats, (u)kendte klassikere og samlerobjekter kurateret og medbragt af nogle af kongerigets mest kyndige vinyl-eksperter.

Det er helt gratis at komme ind til en verden af blankepolerede musikgodter på runde skiver.

Hvad: Pladebørs
Hvor: Nordkraft
Hvornår: Lørdag d. 30. marts kl. 10-15.30
Hvor meget: Gratis entré
Hvordan: Tjek linket her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag