Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Politiet varsler: Kæmpe øvelse i Aalborg denne uge

Arkivfoto / Foto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto / Foto: Presse-fotos.dk

Torsdag den 8. juni 2023 sidst på eftermiddagen afholder myndighederne og nogle timer frem en større øvelse, benævnt Tordenskjold, hvor en lang række beredskaber testes i et realistisk øvelses-scenarie.

Denne gang foregår øvelsen på og omkring Port of Aalborg på Nefovej i Vodskov. Borgerne har altså ingen grund til bekymring, hvis de oplever udrykningskørsel i området, mens øvelsen pågår.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kan påvirke trafikken

For øvelsen indebærer følgelig – oplyser den øvelsesansvarlige, politiassistent og indsatsleder ved Nordjyllands Politi, Kenneth Sloth Andersen – at der vil være en lang række udrykningskøretøjer, indsatspersonel samt diverse udstyr synlig i området omkring Port of Aalborg i forbindelse med afviklingen af øvelsen.

”Vores arbejde i området kan komme til at larme lidt, da vi har mange styrker indsat, og der kan også opstå enkelte forstyrrelser af trafikken i området som følge af vores køretøjer, der skal frem og tilbage,” siger Kenneth Sloth, der dog forventer, at generne over for borgerne forbliver minimale: 

”Men vi håber på borgernes forståelse for, at vi jævnligt afholder øvelser. Vi træner ikke for at genere nogen. Tværtimod. Vi træner for at holde færdighederne knivskarpe, hvis det en dag pludselig skulle blive alvor, og der er brug for vores indsats.”

Detaljer holdes hemmelige – af læringsmæssige hensyn

Øvelsesledelsen kan ikke løfte sløret for detaljerne, da det jo netop handler om træning og øvelse af kollegerne i de forskellige beredskaber – og det er vigtigt, at man ikke kender alle enkelthederne på forhånd, således at læringen kan blive optimal.

”Jeg kan kun sige, at vi har skruet et øvelsesscenarie sammen, der gør, at deltager bliver udfordret i betydelig grad på flere parametre. Formålet er, at vi får afprøvet og vurderet enhedernes indsats og ikke mindst myndighedernes samspil – for et velfungerende samarbejde på tværs er enormt vigtigt, når sådanne hændelser skal håndteres,” forklarer Kenneth Sloth.    

En lang række myndigheder deltager i øvelsen: Nordjyllands Beredskab, Nordjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Den Præhospitale Virksomhed, Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland og Aalborg Kommune – Miljøvagten.

Derudover deltager Hjemmeværnet også med et større antal figuranter, der skal være med til at give øvelsen et realistisk præg.

Myndighederne evaluerer efterfølgende øvelsen og uddrager relevant læring, der således kan integreres i arbejdet frem over.

Øvelsen forventes at slutte i løbet af aftenen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.