Gratis goodiebags: Kæmpe ONLY-butik fejrer åbning med 25% rabat
Indtil for nylig fandt du Vero Moda og Selected side om side på Friis øverste etage i to separate butikker.
Nu sammenlægges de to lokaler i stedet til en stor ONLY-butik på hele 320 kvm.
Åbningen bliver på torsdag den 10. august kl. 09.00, og her er der ekstra gode grunde til komme forbi.
Er du en af de første 45 kunder i ONLY, får du en gratis goodiebag, og derudover er butikken smækfyldt med gode tilbud.
Du får nemlig 25% rabat på alt i butikken hele dagen.
ONLY-butikker i gågaden består
Der findes i forvejen to ONLY-butikker i Aalborgs gågader, men åbningen af den nye afdeling i Friis, betyder ikke at de lukker.
Ifølge Louise Andersen, distriktchef hos Only, har Aalborg så godt et købermarked til ONLY’s brede målgruppe, at man vælger at beholde de to andre butikker.
“Vi ser frem til at åbne den nye butik, der bliver på hele 320 kvm,” fortalte Louise Andersen til MigogAalborg, da nyheden om den nye butik kom frem.
“Med den store plads får vi mulighed for at tilbyde vores kunder et endnu bredere udvalg af vores varer.”