Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så er det officielt: Aalborg får kæmpe oktoberfest med DJ Ötzi

Af Michael Qureshi

Selvom vi endnu ikke officielt er gået ind i sommeren endnu, så er der faktisk en masse at se frem til efter sommerferien.

I dag har Aalborg Kongres & Kultur Center meldt officielt ud, at de afholder Nordjyllands største Oktoberfest.

Det finder sted lørdag d. 8. oktober med plads til 1400 festglade gæster.

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) står bag Den Store Oktoberfest og garanterer en kæmpe folkefest i bedste tyrolerstil, hvor DJ Ötzi spiller op til dans.

Sidste år lagde AKKC rammer til oktoberfesten, men er i år selv arrangøren af festlighederne.

AKKC har lagt sig i selen for at rammerne, herunder mad og service, er i top, så oplevelsen kan nå højder værdigt den klassiske stemning fra München.

Sidste år var man så uheldige, at DJ Ötzi måtte aflyse i sidste øjeblik, men man formåede alligevel at hente fuldgode erstatninger ind.

Så man kan virkelig glæde sig til endelig at opleve DJ Ötzi i Aalborg.

Eins, zwei, drei, party!

Han er kongen af oktoberfester med sine legendariske sing-a-long hits som ”Anton aus Tirol”, ”Sweet Caroline” og ”Ein Stern”.

Du behøver ikke at kunne teksten til alle de mange hits.

Dit tyske bliver nemlig skarpere for hver große bier du indtager.

Til Den Store Oktoberfest får den ekstra gas på kæmpe fadøl og god musik. De mange Hansi og Heidier kan mæske sig med schnitzel, weisswurst og masser af sauerkraut.

Og litervis af skummende fadøl vil skylle gennem AKKC denne aften  Prooost!

Singen und tanzen

Find de flotte tyrolerkjoler og lederhosen frem. Nordjyderne kan godt gøre sig klar til fuld hammer på fællessang og dans fra kl. 18.00-01.00. Musikken er afgørende for en god oktoberfest.

Foruden der Stern, DJ Ötzi, spiller Günther Krautseppl sammen med DJ Heini. De starter ølfesten og sætter stemningen for aftenen med velkendt schlagermusik.

Og DJ Heini sørger for party non-stop sidst på aftenen, når han spiller den ene skålesang efter den anden.

Billetter til Den Store Oktoberfest lørdag d. 8. oktober kl. 18 i AKKC/Aalborghallen er i salg og kan købes via. akkc.dk 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.