Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

75 koncerter på fem dage: Kæmpe musikfestival indtager midtbyen

blå-festival-BrknRib-Photo-and-Artwork-e1660143140325-1024x699
Foto: BrknRib Photo and Artwork

Der bliver igen masser af liv, musik og sommerstemning i Aalborgs gader, når Den Blå Festival løber af stablen fra 12. til 16. august.

Festivalen har netop offentliggjort det komplette program, der byder på omkring 75 koncerter fordelt over fem dage – og langt størstedelen af dem er helt gratis.

Som altid bliver hele midtbyen forvandlet til én stor scene med koncerter på blandt andet Toldbod Plads, Salling Rooftop, Søgaards Bryghus, Quist Wine, The Wharf og en lang række andre spillesteder.

Der er både plads til traditionelle jazznavne, moderne blues, soul og internationale gæster, og årets program rummer flere oplagte højdepunkter.

Australsk festmaskine indtager hovedscenen

Et af de største internationale navne er australske Bullhorn, som spiller fredag aften på Den Blå Scene.

Det ni mand store orkester er kendt for deres eksplosive blanding af brass, funk, grooves og høj energi, og festivalen beskriver dem som en “akustisk naturkraft”, der har fået publikum verden over til at gå amok på festivaler og spillesteder.

Amerikansk blues i verdensklasse

Blueselskere kan også glæde sig til amerikanske Delanie Pickering, der både spiller en intim koncert på The Wharf og senere indtager Den Blå Scene sammen med Chicago-bluesprofilen Johnny Burgin.

Festivalen beskriver Pickering som et af de mest spændende nye navne på den amerikanske bluesscene med en rå energi og en stærk fornemmelse for bluesens rødder.

Johnny Burgin kan desuden opleves i trioformat på Quist Wine tidligere på festivalen.

Sahra da Silva vender tilbage

Blandt de danske profiler finder man også Sahra da Silva, som sammen med Hans Knudsen giver koncert på Søgaards Bryghus.

Hun fremhæves som en af Danmarks stærkeste blues- og soulsangere med en kraftfuld stemme og koncerter præget af energi, autenticitet og nærvær.

Jazz, New Orleans og lokale favoritter

Programmet tæller også en lang række andre navne, blandt andet:

  • Doc Houlind New Orleans All Stars med Gregory Boyd.
  • Norbert Susemihl Jazz & Blues Band, der tager publikum med på en musikalsk rejse gennem 100 års New Orleans-jazz.
  • Tim Lothar & Jesper Theis.
  • Chris Andersen & Ib Pallesen.
  • Vestbyens Bluesband.
  • Beggars Blue.

Derudover kan publikum opleve masser af lokale jazz- og bluesmusikere på byens caféer, restauranter og kultursteder gennem hele festivalugen.

Den Blå Festival finder sted 12.-16. august, og det komplette program er nu offentliggjort.

Festivalen understreger samtidig, at størstedelen af koncerterne fortsat er gratis takket være støtte fra sponsorer, Aalborg Kommune og festivalens mange frivillige.

Find hele programmet her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.