Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Frokost-drama i Aalborg: Kæmpe måge bed dreng på Jensens Bøfhus

Af Redaktionen

MigogAalborg er denne sommer medarrangør på Den Store Skattejagt i Aalborg i samarbejde med Aalborg City, byens butikker, restauranter og caféer.

Skattejagten har været en kæmpe succes, og familier fra nær og fjern elsker kombinationen af lækre præmier (med store vinderchancer) og muligheden for at hygge sig en god time eller to hvor man hygger sig som familie, mens man jagter ledetråde rundt omkring i Aalborgs midtby.

Det er stadig muligt at deltage i skattejagten på onsdag, og du kan læse meget mere om Den Store Skattejagt her.

I denne uge tog Den Store Skattejagt en uventet drejning for en familie.

Det skriver B.T.

En af goderne ved sidste onsdags skattejagt var, at alle deltagende børn spiste gratis frokost på Jensens Bøfhus.

Det havde en mor og hendes søster, søn, nevø og niece også besluttet sig for, og de sad naturligvis udenfor i det dejlige danske sommervejr. Men det fortrød de hurtigt.

Det endte nemlig i et vaskeægte mågedrama.

Mågen bed sønnen i håndleddet

Kort inde i måltidet lander der en kæmpe måge på drengens tallerken.

“Han prøver at vifte den væk, men konsekvensen er, at den bider ham i håndleddet, så han får et lille rødt mærke. Og da den slog vingerne ud for at flyve med bøffen, så fik min nevø vingen i munden, fortæller hun bl.a. til B.T.

Herefter var der kamp om maden, og mågen prøvede at flyve med både bøffer og pomfritter.

Moderen fortæller videre til B.T, at bordene ved siden af blev angrebet af mindst ti måger, og at der var en person, der ikke engang nåede at smage på sin burger, før en måge var fløjet med den.

Det hele endte nogenlunde godt for den rystede familie, for Jensens Bøfhus tilbød dem en omgang gratis dessert – men denne gang indenfor.

Et stort problem i hele landet

B.T har denne sommer løbende beskrevet problemerne med mågerne rundt omkring i de danske havnebyer, og MigogAalborg har også fået flere henvendelser fra læsere, der er trætte af mågeproblemet i Aalborg, hvor det mange steder er decideret ubehageligt at spise sin mad udenfor.

MigogAalborg følger natuligvis op på mågeproblemet i byen, og vi vil prøve at få en kommentar fra Aalborg Kommune i næste uge.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien