Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe koncert i aften: Så meget sker der til Aalborg Regatta denne lørdag

Af Mathilde Dohm Børsting

Aalborg Regatta er for alvor kommet godt i gang med sjove aktiviteter og fede gratis koncerter.

I aftes havde Havnefronten fornøjelsen af Dør i Dine Arme, Zar Paulo og topnavnet Saveus.

Heldigvis blev koncerten gennemført på trods af vind og vejr.

Men frygt ej, Aalborg Regatta fortsætter hele weekenden.

Her får du nemlig en gennemgående guide til, hvad lørdagens Regatta-program har og byde på.

I aften kan du feste løs til flere store koncerter, som byder på Åh Buster, Lasse Skriver og aftenens hovednavn Tim Christensen.

Vejret er ikke helt til at blive klog på. Det bør holde tørt det meste af dagen, men der er meldt et risikovarsel ud for regn i aften.

Men det kan også sagtens komme hen mod midnat, så det bør ikke være en forhindring.

Spis dig mæt hos Streetfood-boderne og mød skibene

Besøg madboderne hvor du kan forvente alverdens lækre kulinariske oplevelser. Streetfood-området åbner allerede fra kl. 11 og helt frem til kl. 21.

De mange deltagende skibe vil holde åbent skib løbende på Honnørkajen, som giver dig en unik mulighed for at komme helt tæt på og se, hvordan skibene er indrettet.

Der er også mulighed for både en sejltur med Skonnerten Maja samt Wylde Swan, hvor du har mulighed for at se Aalborg Regatta fra vandsiden af.

I år deltager der rekordmange skibe til Aalborg Regatta!

Her er et overblik over skibene:

Kæmpe koncert i aften: Så meget sker der til Aalborg Regatta denne lørdag
Oversigtskort over Havnefronten til Aalborg Regatta 2024

Maritime oplevelser til både børn og voksne

Glæd dig til en masse fede maritime aktiviteter for både børn og voksne.

Du kan eksempelvis hilse på Port of Aalborg ved havnefronten, hvor du kan møde medarbejderne, lære havnen bedre at kende og opleve slæbebåden Alba fra kl. 10-18.

Besøg Flådestationen Frederikshavn, hvor du har mulighed for at få indsigt i søværnet.

Så hvis du gerne vil lære mere om søværnets hverdag, se en film herom og have muligheden for at se deres udstyr, så tag et smut forbi teltet på Aktivitetspladsen fra kl. 10-18.

Kom også og mød Limfjordsrådet på Aktivitetspladsen, også kl. 10-18, og hør om deres mange spændende projekter på land og i vand.

Derudover inviterere RIBaction dig til en sejltur på fjorden, som kan opleves i tidsrummet 10-22.30.

Hvis du elsker fart og vind i håret, så skal du helt sikkert snuppe en hæsblæsende sejltur for 150 kr. pr. pers.

Du kan også smutte forbi Art by Me, som til hverdag holder til i Urbansgade, men som disker op med keramik og maling på Slotspladsen kl. 10-18 i forbindelse med Aalborg Regatta.

Der er også mulighed for at tilslutte sig en byvandring i den nye bydel Stigsborg i Nørresundby. Her kan du opleve omdannelsen af tidligere fabriksområde til et nu byområde. Rundvisningen tager ca. 1,5 time og er omkring 2-3 kilometer lang, hvor du kan få indsigt i de enkelte projekter samt visioner for området.

Hvis du er interesseret i flere rundvisninger har mulighed for at komme med på en spændende rundvisning med Danish Agro, hvor der dykkes ned i Hedegaards 100 års historie på kajen i Nørresundby. Kom og oplev en rejse gennem tiden, hvor der fortælles om virksomhedens udvikling gennem årene.

Besøg også Aalborg Cable Park og prøv kræfter af med at stå på wakeboard eller Stand Up Paddleboard på Limfjorden fra kl. 10-18. Til dette står Aalborg Cable Park for det nødvendige udstyr, du skal blot medbringe badetøj og håndklæde.

Byg arkitekturmodeller af hverdagsgenstande kl. 10-17. Aktiviteten er en drop-in workshop for alle, der finder sted i workshopzonen i udstillingen Sou Fujimoto A primitiv future ved Utzon Centeret.

Stort børneområde igen i dag

Det stopper ikke her, for der er nemlig også et helt område dedikeret til børn under Aalborg Regatta. I Jomfru Ane Parken og på Aktivitetspladsen kan børnene slå sig løs med sjove, spændende og maritime aktiviteter.

Det indebærer blandt andet muligheden for at komme helt tæt på nogle af havets fantastiske væsner. Så tag dine børn med forbi, så de kan prøve kræfter af med at bruge deres sanser på forskellige ting relateret til havet, hvor Aalborg Zoo står klar til at tage imod jer.

Har dine børn derimod også mod på at blivet forvandlet til en sej pirat, er der dømt pirattema fra kl. 10-18 med mulighed for ringspil, dåsekast og udklædning som en vaske ægte pirat. Det vil I ikke gå glip af, for splitte mine bramsejl, om det bliver fedt.

Derudover kommer Michael Back på besøg fra kl. 11-18, hvor børnene kan glæde sig til musik, sjov og forrygende underholdning med iørefaldende børnemusik, der krydres med god gammeldags gøgl, trylleri, klovneri og meget mere.

Ikke mindst åbner der et sjovt legeland, hvor dine børn kan bruge flere timer på at udforske det store udvalg af hoppeborge og forlystelser. Der er både legeland for de lidt større og et minilegeland for de små.

Aftenens gratis koncerter

Lørdag aften byder på endnu flere gratis musikalske optrædener, som du ikke vil gå glip af.

Byd den nye lokale artist Åh Buster velkommen på scenen kl. 17, som med sin musik beskriver følelser som kærlighed og skam på en hudløs og autentisk måde. Selvom Åh Buster er ny på den danske musikscene, har artisten arbejdet med musik længe.

Efterfulgt af Åh Buster kan du se frem til en talentfuld ung mand, som vi så første gang i musikprogrammet X Factor. Lasse Skriver gik fra at være tømrerlærling til at udgive singler og en EP samt turnere Danmark rundt. Inden hans efterårsturné kan du opleve Lasse Skrivers smukke og stærke vokal skinne igennem til dette års Aalborg Regatta kl. 19.

Lørdagens hovednavn er en dansk rocklegende uden lige. Du kender ham blandt andet fra det ikoniske rockband Dizzy Miss Lizzy og nu som solo artist. Det er nemlig Tim Christensen, som for første gang er klar til at give den gas på scenen til Aalborg Regatta, hvilket foregår kl. 21. Siden solodebutten i 2000 har Tim Christensen udgivet tre albums, som understøttes af det faste backingband The Damn Crystals.

Få det fulde overblik over lørdagens program her:

Dagens program

Kl. 10-10.30: Rundvisninger ved Danish Agro i Nørresundby.

Kl. 10-22.30: Hold på hat og briller, når du snupper en sejltur med RIBaction på fjorden. Der bliver fart over feltet, og du får mulighed for at se Aalborg Regatta fra vandsiden.

Kl. 10-18: Besøg Flådestation Frederikshavn i teltet på Aktivitetspladsen og hør mere om hverdagen i Søværnet, se deres udstyr og film om Søværnet.

Kl. 10-18: Legeland og minilegeland – udforsk det store udvalg af hoppeborge og forlystelser.

Kl. 10-18: Port of Aalborg – du kan møde medarbejderne, lære havnen bedre at kende og opleve slæbebåden Alba.

Kl. 10-17: Byg arkitekturmodeller af hverdagsgenstande – aktiviteten er en drop-in workshop for børn, unge og deres voksne.

Kl. 10-18: Hos Aalborg Zoo kan du bruge dine sanser til at komme tættere på forskellige ting, der har relation til havet hvis du tør?

Kl. 10-18: Gratis vandsportsoplevelse – i Aalborg Cable Park kan du komme ud på Limfjorden uden et skib. Her kan du prøve at stå på wakeboard eller SUP.

Kl. 10-18: I Springeren Maritimt Oplevelsescenters telt på aktivitetspladsen er der dømt pirattema, hvor børn kan klæde sig ud som pirat.

Kl. 10: Sejlads med Skonnerten Maja – køb billet til en sejltur på Limfjorden med Skonnerten Maja.

Kl. 10-12: Sejl på Wylde Swan – to-timers sejltur, hvor du får en unik udsigt over alle skibene fra vandet ombord på et ægte Tall Ship.

Kl. 10-18: Besøg Art By Me på Aktivitetspladsen, hvor du kan dekorere et lille stykke keramik med havets magi.

Kl. 10-18: De deltagende skibe vil løbende under Aalborg Regatta holde Åbent skib, hvor du kan komme ombord og se, hvordan de er indrettet.

Kl. 10-18: Kom og mød Limfjordsrådet på Aktivitetspladsen og hør om deres mange spændende projekter på land og i vand.

Kl. 11-21: Streetfood åbner – Kulinariske oplevelser fra hele verden venter dig i Utzon Parken, hvor du kan gå på opdagelse i et væld af madboder.

Kl. 11-18: Musik og sjov med Michael Back.

Kl. 11-12.30: Byvandring i den nye bydel Stigsborg.

Kl. 12-16: Åbent hus på NATO skibene.

Kl. 12: Sejlads med Skonnerten Maja – køb billet til en sejltur på Limfjorden med Skonnerten Maja.

Kl. 13-13: Rundvisninger ved Danish Agro i Nørresundby.

Kl. 13-16: Åbent skib på Fregatten Absalon – kom ombord og se de imponerende kanoner.

Kl. 14-15.30: Byvandring i den nye bydel Stigsborg.

Kl. 14-16: Sejl på Wylde Swan – to-timers sejltur, hvor du får en unik udsigt over alle skibene fra vandet ombord på et ægte Tall Ship.

Kl. 14: Sejlads med Skonnerten Maja – køb billet til en sejltur på Limfjorden med Skonnerten Maja.

Kl. 16: Sejlads med Skonnerten Maja – køb billet til en sejltur på Limfjorden med Skonnerten Maja.

Kl. 17: Åh Buster holder koncert på Slotspladsen.

Kl. 19-21: Sejl på Wylde Swan – to-timers sejltur, hvor du får en unik udsigt over alle skibene fra vandet ombord på et ægte Tall Ship.

Kl. 19: Lasse Skriver holder koncert på Slotspladsen.

Kl. 21: Tim Christensen holder koncert på Slotspladsen.

Flere af aktiviteterne kræver tilmeldning – såsom sejlads, rundvisning og byvandring.

Mange er udsolgt, så skynd dig og bestil til det der er tilbage her!

Find ALT om Aalborg Regatta her.

Del artikel