Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hovedsæde i Aalborg: Kæmpe IT-firma fyrer 180 medarbejdere

En af Danmarks førende teknologi- og softwarevirksomheder, KMD, har hovedsæde lige her i Aalborg.

I forbindelse med det de selv kalder “den største transformation i virksomhedens historie”, ser de sig nu nødsaget til at fyre 180 kollegaer på tværs af både Polen og Danmark.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

”Det har ikke været en nem beslutning, for det er engagerede medarbejdere, vi siger farvel til, og vi er dybt taknemmelige for deres indsats i at skabe det KMD, der er i dag. Men det er en nødvendig beslutning for, at vi kan stå som et større og stærkere KMD på sigt til glæde for kunder og samfund,” siger CEO i KMD, Thomas Jul. 

KMD har inden organisationsændringen 2.600 medarbejdere på tværs af sine markeder.  

Det er uvist hvor mange, der mister jobbet her i Aalborg.

Derfor gør det det

Ambitionen med den nye strategi er at udvikle KMD fra en betroet udviklings- og leverancepartner til i endnu højere grad at være en strategisk sparringspartner og drivkraft i udviklingen af fremtidens digitale samfund sammen med kunderne. 

Det skal øge både virksomhedens relevans og vækst.  

“Vi er – og har altid været – en central aktør i at digitalisere verdens mest digitale samfund. Vores kunder navigerer i en verden under hastig forandring, og det stiller nye krav til KMD som virksomhed. 

Vores kunder skal fremover i endnu højere grad møde KMD som en aktiv sparringspartner, hvor vi med vores dybe teknologi- og domæneviden sammen drøfter retningen og hjælper dem med at træffe de rigtige løsnings- og teknologivalg”, siger CEO i KMD, Thomas Jul, og fortsætter: 

“Vi har et stærkt fundament for at lykkes med den ambition. For at skabe endnu mere værdi for vores kunder og skabe et endnu stærkere KMD, kræver det, at vi gør tingene på en anden måde end tidligere. 

Derfor tilpasser vi organisationen til en ny struktur, som giver os bedre mulighed for at handle med den hastighed og det fokus, den nye virkelighed kræver med endnu mere fokus på fremtidige løsninger, teknologi og en opskalering af vores kunderettede indsats,” siger Thomas Jul. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.