Vild anerkendelse: Kæmpe internationalt medie storroser Nordjylland
De fleste nordjyder kan godt blive enige om, at vi bor i en helt fantastisk region.
Det får flere og flere turister heldigvis også øjnene op for, og den seneste rejseberetning fra Nordjylland gør nok ikke interessen for Nordjylland mindre.
Forbes har skrevet en rejseartikel med titlen “Explore Amazing North Jutland, Denmark’s Best-Kept Secret” (Opdag fantastiske Nordjylland, Danmarks bedst bevarede hemmelighed red.)
Det amerikanske nyhedsmedie Forbes er en af de mest læste og indflydelsesrige erhvervsnyhedspublikationer i verden.
Det skal du opleve ifølge Forbes
Artiklen kommer med en udførlig 5-dags guide til, hvad du kan foretage dig i vores fantastiske region.
De storroser bl.a. regionen for at have en imødekommende lokalbefolkning, uberørte landskaber, utrolige kulinariske oplevelser og fascinerende kulturelle attraktioner
De anbefaler at bruge to af dagene lige her i Aalborg, hvor besøg på Kunsten og Utzon Center fremhæves.
På den kulinariske front fremhæver de Restaurant Emil, mens de anbefaler at bruge natten på Pier 5 ved Aalborgs havnefront, som de kalder et førsteklasses ophold, hvor den vilde morgenmadsbuffet kaldes en af de lækreste i hele regionen.
Forbes har (også) fået øjnene op for de skønne byer Skagen, Løkken, Læsø, og så tabte de næsten kæben, da de besøgte det nyligt åbnede REGAN VEST.
De kalder REGAN Vest et af mest fascinerende museer i Danmark og i hele Nordeuropa, og museet er et unikt vindue til fortiden.
“Museet har også utroligt tankevækkende udstillinger og interaktive udstillinger, der fremhæver den forfærdelige destruktive kraft af en atomkrig, skriver de bl.a.