Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe interesse for legenden: Jan Mølby holder ekstra foredrag i Aalborg

Af Michael Qureshi

Jan Mølby er en legende både i Danmark og i Beatles-byen Liverpool.

Da han spillede fodbold var det ofte nok bare at stå omkring midterlinjen og spille sukkerbolde til angriberne. Dengang var der ikke pulsure og hjerterytme-målere for at optimere formen.

Her var det turen til pubben efter kampen, der ofte afgjorde kampe, fordi sammenholdet på fodboldholdet blev skabt over en masse øl.

Kun de færreste danske fodsboldspillere har haft en karriere, der kan måle sig med Jan Mølbys. På 12 sæsoner vandt han tre engelske mesterskaber og tre FA Cup-finaler med Liverpool.

Spillede med verdensstjerner

I perioden spillede The Great Dane sammen med flere af datidens største profiler som Kenny Dalglish, John Barnes og den faste værelseskammerat Ian Rush.

Det har kastet masser af uforglemmelige øjeblikke af sig både på og uden for banen – øjeblikke som Jan Mølby eksklusivt går i dybden med på sin Danmarksturné.

Interessen for Mølbys foredrag er kæmpestor her i Aalborg. Således er der booket et ekstra foredrag ind i Musikkens Hus, som finder sted onsdag d. 30. oktober.

Der er muligvis over en måned til, men allerede nu melder arrangørerne om få billetter tilbage.

Skal vi ikke lige huske tilbage til sidst Mølby var i Aalborg med et foredrag. Der rundede han aftenen af med at tage ned på John Bull Pub og skrive autografer og fortælle flere røverhistorier.

I foredraget i Musikkens Hus kan du blandt andet høre om dengang, da Bruce Grobbelaar måtte sys med 30 sting inden VM-finalen for klubhold, eller da Mølby slog syv tænder ud på Upton Park.

Få også svar på, om han stadig har en butler, og hvorfor han ikke var på julekort med Richard Møller Nielsen.

Hvad: Jan Mølby foredrag
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: Onsdag d. 30. oktober kl. 19.00
Billetter her

Del artikel

Andre læser også