Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe hovednavn afsløret: OneRepublic spiller Nibe 2023

PR-foto
PR-foto

I disse uger topper de charts overalt i verden. Til sommer topper de plakaten i Nibe.

Amerikanske OneRepublic spiller sommerens eneste danske koncert på Nibe Festival fredag d. 30. juni 2023.

Det skriver Nibe Festival i en pressemeddelelse.

Hit på hit fra OneRepublic

Siden OneRepublic blev dannet i 2002 har amerikanerne leveret masser af store baskere. ”Apologize”, ”Lose Somebody” og ”Counting Stars” er gode eksempler på det. Sidstnævnte har ikke mindre end godt 1.7 milliarder afspilninger på Spotify.

De mange hits og den store popularitet verden rundt har affødt stribevis af awards og nomineringer. Senest i 2022 til American Music Awards, hvor OneRepublic er nomineret i kategorien ”Favorite Pop Duo Or Group” i selskab med Imagine Dragons og Coldplay.

Festivaltalsmand Peter Møller Madsen udtaler:

”Vi er meget, meget glade for, at de her aktuelle amerikanere kommer forbi Nibe. Vi elsker at have store internationale stjerner i den smukke Skalskov, og det topper jo totalt, når OneRepublic, så også er SÅ aktuelle”.

Mere aktuelle end nogensinde

Lige nu topper OneRepublic hitlisterne overalt i verden og har de seneste 14 uger huseret på den danske single chart med ”I Ain´t Worried” fra Top Gun: Maverich.

I sidste uge var ”I Ain´t Worried” stadig i top 3 på den danske airplay chart, så også danskerne har i den grad igen, igen, igen taget OneRepublic til sig.

”Vi er meget stolte af, at OneRepublic skal spille i Skalskoven. Det er jo den eneste koncert i Danmark, og de kommer med et kæmpe katalog af hits. De er superaktuelle lige nu med ”I Ain´t Worried”, som de fleste jo kender fra den nye Top Gun film” – afslutter Peter Møller Madsen.

Karismatisk og gigantisk frontmand

Ryan Tedder er ikke alene frontmand i OneRepublic. Han har igennem årene også ageret songwriter og/eller producer for navne som Adele, Beyoncé, Lady Gaga, Taylor Swift, Maroon 5, Katy Perry og Ed Sheeran.

Ligeledes har Tedder samarbejdet med danske MØ og Lukas Graham.

Flere navne tilføjes meget snart programmet i Nibe, som pt. udover OneRepublic byder på The Minds Of 99. Minds spiler Nibe torsdag d. 29. juni.

Til billetsalgsstarten for få uger siden solgte Nibe Festival halvdelen af partoutbilletterne.

Nibe Festival afvikles i dagene 28. juni – 1. juli 2023.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.