Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun for voksne: Helmuth holder kæmpe Halloween-fest i Aalborg

Af Michael Qureshi

I USA er det en kæmpe ting.

I forbindelse med Halloween holder voksne i alle aldre deres egne Halloween-fester, hvor alle gæster gør en indsats i udklædningen.

Det kan være uhyggeligt, stiligt eller frækt eventuelt. Eller alle ting i en kombi.

I Danmark har Halloween primært været børnenes fest.

Men det vil en af Aalborgs mest populære restauranter og natklubber nu lave om på.

Lørdag d. 28. oktober holder Helmuth Bar & Kitchen nemlig en kæmpe Halloween-fest, som de kalder ” Helmuths House of Horror”.

Her bliver de flotte lokaler fuldstændig forvandlet til et både skræmmende men også ret lækkert indrettet Horror House.

Kun for voksne: Helmuth holder kæmpe Halloween-fest i Aalborg

Jonas Jensen pynter op

Blandt andet er Aalborgs dygtigste blomsterdesigner Jonas Jensen dybt involveret i indretningen, og mon ikke også han selv dukker op i et vildt kostume?

Tidligere i denne måned afholdt Helmuth en kæmpe tema-aften, som var inspireret af 1920’erne.

Nu kaster man sig over en stor Halloween-fest, hvor der både er lækker mad, deres berømte cocktails og fest til langt ud på natten.

“Vi går selvfølgelig all in igen og har derfor samlet flere af byens dygtige aktører for at lave så gennemført et arrangement som overhovedet muligt,” siger Mathias Walther, indehaver af Helmuth Bar & Kitchen til MigogAalborg.

Denne gang bliver det et uhyggeligt ét af slagen, når de altså lørdag d. 28. oktober holder Halloweenfest for de voksne.

Har været på tegnebrættet længe

Han fortsætter;

“Efter et totalt udsolgt 20’er inspireret event med Jonas Jensen i starten af september med rigtig mange på ventelisten, så er Helmuth klar med endnu et vildt arrangement.

Vi gør det igen i samarbejde med Jonas Jensen og flere af byens erhvervsdrivende.

Jonas Jensen har igen sagt ja til at stå for at pynte Helmuth, og hos SallyMane forvandles salonen til en beauty box, så både de, teamet fra House Of Wellness samt SheLicous kan sminke og style Helmuths personale, så vi skaber den helt rette stemning til aftenen.

Det har været på tegnebrættet i flere år at afholde et Halloween arrangement, og vi fornemmer allerede nu, at der er kæmpe stor interesse for det,” forklarer Mathias Walther.

4 retter og drikkevarer ad libitum

Det bliver et lukket arrangement til spisning, hvortil der kan købes billet og setuppet bliver som følger;

Ankomst klokken 18 med velkomstdrinks og herefter byder Helmuth på deres 4 retters menu inklusiv øl, vand og vin samt ad libitum cocktailbar i 4,5 timer fra kl. 22.00 – 02.30.

“Vi kårer selvfølgelig aftensens bedste udklædte med vilde præmier,” afslører Mathias Walther.

Kl. 22.30 åbnes dørene for øvrige gæster og festen fortsætter med DJ Thode resten af natten.

Denne dag får gæsterne endda mere tid at feste i, da uret stilles én time tilbage fra kl. 03 til kl. 02.

Er man forældre kan man også stadig holde Halloween med børnene, da det officielt først er Halloween tirsdag d. 31. oktober.

Lige nu kan du også vinde 2 billetter til den store Halloween-fest på MigogAalborgs Facebook-side.

Der er naturligvis begrænsede antal billetter i salg – du kan få mere info og booke her

Del artikel