Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vildt fund på privat ejendom: Havde kæmpe lager af fyrværkeri

Af Michael Qureshi
Arkivfoto Foto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto Foto: Presse-fotos.dk

Nordjyllands Politi fik fredag aften et tip om ulovligt opbevaret fyrværkeri på en privat ejendom i Pandrup.

Men da man rykkede ud og ransagede boligen blev betjentene fra Politigården i Aalborg i den grad chokeret over mængden af fyrværkeri på grunden.

Vagtchefen hos Nordjyllands Politi fortæller på Twitter, at politiet på adressen fandt 500 kilo batterier, som ikke er godkendt.

34-årig mand anholdt

Derudover blev der også fundet et par hundrede kilo blandet fyrværkeri, der er godkendt, men som privatpersoner naturligvis ikke må opbevare.

En 34-årig mand blev efterfølgende anholdt og bragt til afhøring i Aalborg.

Han bliver sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Politiet fandt desuden meget tom emballage, så det tyder på, at manden solgte nytårskrudt ulovligt fra en privat adresse.

Nordjyllands Politi har arbejdet det meste af natten på stedet, og det vurderes, at det har været ekstremt farligt at have den mængde krudt på privat ejendom.

Bøde eller fængsel

Overtrædelse af fyrværkeriloven straffes med bøde eller op til to års fængsel under skærpende omstændigheder.

Vagtchefen fortæller dog ifølge B.T., at politiets jurist indtil videre vurderer, at den 34-årige kan slippe med en bøde, hvis han findes skyldig.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.