Nyt på tegnebrættet: Nu lukker populær børnebutik
De sidste dage har der været godt gang i den hos populær børnebutik.
Børnenes Kartel, der ligger i Shoppen i Aalborg lukker, og derfor har de holdt et kæmpe flyttesalg, hvor du kunne spare 50% på hele butikken.
Men den store efterspørgsel har nu resulteret i, at der næsten ingen varer er tilbage, og da de er blevet ramt af sygdom holder butikken nu lukket.
Selvom de lukker i Shoppen, er håbet dog at finde en anden løsning, så de fortsat kan blive i byen.
Vil meget gerne Aalborg
Børnenes Kartel findes både online og i fysiske butikker rundt om i landet, og det er et populært valg blandt børnefamilier.
Desværre er kundeflowet ikke det, de håbede på i Shoppen Aalborg.
“Det giver desværre ikke nogen mening for os at ligge der længere.
Det betyder dog ikke, at vi ikke vil Aalborg – vi vil MEGET gerne Aalborg og har mange loyale kunder i Aalborg, som elsker at komme i vores fysiske butik, og som vi ikke vil skuffe,” fortæller Heidi Ritter, medejer af virksomheden, til MigogAalborg.
Hun tilføjer:
“Derfor har vi forskellige ting, vi lige nu arbejder på, men ingenting er forhandlet færdigt – men vi håber meget snart at kunne fortælle, HVAD det er.”
Den præcise lukningsdato er ikke på plads endnu, men du kan følge med på butikkens Instagram.