Ambulancer overalt i Aalborg: Kæmpe flytteoperation i gang

Hvis du bevæger dig ud i det skønne forårsvejr i dag i Aalborg, så er der gode chancer for, at du vil se op til flere ambulancer.
Faktisk kommer det til at vrimle med ambulancer i store dele af byen, og det er heldigvis ikke, fordi der er sket noget rigtig slemt.
Som vi også kunne fortælle i går, så står Aalborgs nye Hospitalsby ved Supersygehuset nu klar til den næste store etape, hvor patienter skal til at flyttes ud i de nye omgivelser.
Det bliver samtidig starten på en enorm logistisk opgave.
Det går stærkt
Patienter fra over 30 afsnit skal nemlig flyttes til Hospitalsbyen i dag, og det kommer til at gå stærkt.
Man sender en patient afsted cirka hvert 3. minut, og man forventer at være færdige med dagens flytning i eftermiddag.
Det kommer til at involvere mange ambulancer, som i pendulfart skal transportere patienter fra de nuværende sygehusbygninger ud til Hospitalsbyen i den østlige del af Aalborg ved Gistrup.
Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
• Ambulatorium og Dagafsnit for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
• Sengeafsnit 9Ø
• Afsnit for Kikkertundersøgelser
Akut og Traumecenter, ATC
• Akutmodtagelse
• Skadestue
• Akut Modtageafsnit (AMA)
• Akut Modtageafsnit A (AMA-A)
Anæstesi og Intensivafdeling
• Opvågning Syd
• NOTIA (Neuro og Traume Intensiv Afsnit) (Resterende)
• Intensivt Afsnit R
Billeddiagnostisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling
• Klinisk Biokemisk Afsnit, Syd (Blodprøvetagning og EKG) (delvist)
Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme
• Endokrinologisk Sengeafsnit 8V
Fysio- og Ergoterapiafdelingen
• Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Syd (delvist)
Geriatrisk Afdeling
• Geriatrisk Ambulatorium
• Geriatrisk Sengeafsnit
Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme
• Reumatologisk Sengeafsnit 8 Øst
Infektionsmedicinsk Afdeling
• Infektionsmedicinsk Ambulatorium
• Infektionsmedicinsk Dagafsnit
• Afsnit for Hjemmebehandling med IV Antibiotika
• Sengeafsnit 7Ø
Lungemedicinsk Afdeling
• Lungemedicinsk Sengeafsnit 6 Vest
• Lungemedicinsk Dagafsnit
• Lungemedicinsk Ambulatorium
Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
• Ambulatorium for Mave- og Tarmkirurgi
• Dagafsnit for Mave- og Tarmkirurgi
• Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit A1
• Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit A2
• Operationsafsnit for Mave- og Tarmkirurgi
Neurologisk Afdeling
• Dagafsnit for Stroke 6Ø
• Sengeafsnit for Stroke 6Ø
• Neurologisk Sengeafsnit 106
Nyremedicinsk Afdeling
• Nyremedicinsk Sengeafsnit 8 Øst
Ortopædkirurgisk Afdeling
• Sengeafsnit O1
• Sengeafsnit O2
• Operationsafsnit for Ortopædkirurgi
Akutmodtagelsen flytter
Den største ændring for mange nordjyder er flytningen af Lægevagten og Akutmodtagelsen.
De flyttede nemlig allerede i nat.
Søndag den 22. marts kl. 5.00 lukkede Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital, Syd.
Læs mere her:
Læs også: Kæmpe flyttedag: Søndag flytter over 30 afsnit til Hospitalsbyen De tre store flyttedage, som kommer til at være sådan her, bliver tre søndage.
Det bliver 8. februar, 22. marts og 3. maj.