Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Første weekend i februar: Kæmpe fest foran Musikkens Hus for alle

Af Emil Kjær Jørgensen
Der var også mange mennesker samlet på Musikkens Plads til hyldestkoncert for Kim Larsen
Der var også mange mennesker samlet på Musikkens Plads til hyldestkoncert for Kim Larsen

Når Musikkens Hus den 2. februar danner rammen om årets Danmarks Indsamling, bliver det med Mads Steffensen, Tine Gøtzsche og Sofie Østergaard som værter.

Aftenens overordnede mål er, traditionen tro, at samle ind til de mennesker, der har brug for det – og i år er det pigerne i verdens fattigste lande, der er i fokus.

Dagen kommer til at byde på det ene højdepunkt efter det andet, og hele Aalborg er blandt andet blevet inviteret med til en kæmpe lysparade, hvor man håber på op mod 30.000 deltagere.

Paraden starter på Nørresundby Torv og bevæger sig over Limfjordsbroen og langs havnen for at ende på Musikkens Plads med en storslået fællessang. Det kan du læse mere om her.

Folkefest på Musikkens Plads

Men lysparaden er bestemt ikke eneste højdepunkt denne dag.

Fra kl. 19 og frem til midnat vil der være fest på Musikkens Plads, foran Musikkens Hus med masser af forskellige aktiviteter, hvor der blandt andet vil være musik, dans, ild-show, børneområde, konkurrencer, mulighed for at lave din egen isskulptur samt mulighed for at købe streetfood og varme drikke.

Det skriver Musikkens Hus på Facebook.

På pladsen vil man kunne overvære, når ”Team Vild Med Dans”, ”Team Sussi & Leo” og ”Team Bedrag” dyster i Rickshaw-rally.

Man vil også kunne møde samtlige deltagere fra den seneste omgang af Bagedysten, som uddeler lækre smagsprøver, og i dagens anledning, ikke kæmper mod hinanden, men i stedet sammen skal løse én af aftenens mange underholdende udfordringer.

Burhan G, Søs Fenger og Oh Land på scenen

Danmarks største YouTube’ere: Rasmus Brohave, Kristine Sloth og Julia Sofia skal også arbejde sammen, og løse en opgave på tid.

Derudover vil man på den store udendørs tv-skærm blandt andre kunne se og opleve: Søs Fenger, Burhan G og Oh Land, når de indtager scenen i Musikkens Hus.

Lige som man vil kunne opleve callcentret samt interviews og konkurrencer med en række kendte danskere.

Flere informationer om arrangementet vil løbende blive meldt ud på Musikkens Hus Facebookside.

Hvad: Folkefest (i forbindelse med Danmarksindsamlingen)
Hvor: Musikkens Plads ved Musikkens Hus
Hvornår: Lørdag den 2. februar fra kl. 19

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag