Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Påvirker trafikken: AaB-fans holder kæmpe fællesmarch i Aalborgs gader

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Vestribunen
Foto: Vestribunen

AaB er endelig rykket tilbage i Superligaen.

Derfor går deres fans i dag sammen om en kæmpe oprykningsfest og fællesmarch inden dagens kamp mod Vendsyssel på hjemmebane.

Vesttribunen skriver på Facebook, at den her fanmarch skal være den største, de nogensinde har lavet. Og det forventes derfor, at der kommer til at gå rigtig mange AaB-fans gennem Aalborgs gader.

De har lagt et stort arbejde i at lave et kæmpe arrangement til den sidste kamp mod Vendsyssel for alle AaB-fans.

Arrangementet kommer til at foregå i Lindholm Strandpark, og marchen starter herfra kl. 12.40.

Nordjyllands Politi skriver på X, at fanmarchen forventes at krydse Kulturbroen kl. 13 og derefter fortsætter af Poul Paghs Gade og Kastetvej i retning mod Aalborg Stadion.

Derfor opfordrer de til, at man har tålmodighed i trafikken i Vestbyen, og at man finder alternative ruter, mens marchen står på.

Del artikel

Andre læser også