Kæmpe fadøl, Heidi-piger og slå-søm-i: AaB inviterer til stor Oktoberfest på fredag

Efter tre nederlag i træk, fik AaB endelig vendt skuden, da de slog Hobro med 2-0 i den seneste superligakamp.
Siden da har der været landskampspause, hvor Lucas Andersen blandt andet fik comeback på A-landsholdet.
Nu er AaB-stjernen og resten af mandskabet klar til at genoptage kampen om Top 6, og fredag aften kl. 19 venter der et meget vigtigt opgør mod OB, som er placeret fire point foran AaB i den tætte liga.
Men udover 90 afgørende minutter på grønsværen, venter der også en fed fest for alle AaB-fans inden kampen.
Gratis fadøl til de første 200 gæster
AaB inviterer nemlig til stor Oktoberfest i Aalborg Stadionhal 2, hvor der både er for live musik, store fadøl, beerpong og slå-søm-i-stubben.
Oktoberfesten er lavet i et samarbejde med Zwei Grosse Bierbar, og dørene åbnes allerede kl. 16.30, og slutter først et kvarter før kampstart, kl. 18.45.
Der er fri entré for alle til oktoberfesten, og de første 200 gæster får et særligt armbånd, der giver en gratis liter fadøl på Zwei Grosse Bier Bar efter kampen.
I baren til Oktoberfesten er der følgende tilbud:
Fadøl 0,5 liter: 35 kr.
Fadøl 1 liter: 60 kr.
Pretzel: 10 kr.
Sodavand: 20 kr.
Hvad: Oktoberfest og AaB-OB
Hvor: Aalborg Stationhal 2 (Kamp: Aalborg Portland Park
Hvornår: Fredag d. 18. oktober kl. 16.30 (Kampstart: 19.00)
Du kan finde mere info her.