Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Spektakulære ruter: Kæmpe cykelstjerner er klar til DM i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Dan Møller
Foto: Dan Møller

Når DM i landevejscykling køres 27. og 29. juni i Aalborg, er det med nogle af de stærkeste felter i mange år og med ruter, der både sportsligt og visuelt sætter scenen for dramatik i kampen om de prestigefulde dannebrogstrikoter.

Både herre- og dameklasserne kan præsentere imponerende felter med mange af Danmarks største cykelnavne på startlisten.

Hos herrerne er 181 ryttere tilmeldt, og hos kvinderne stiller et stort felt på 79 ryttere til start – nogle af de største felter i mange år, hvis ikke de største.

Desuden er over 30 professionelle ryttere fra Pro-og WorldTeams tilmeldt DM.

Det gælder blandt andre Mads Pedersen, Magnus Cort, Emma Norsgaard Bjerg, Amalie Dideriksen, Kasper Asgreen og de forsvarende mestre i linjeløb, Rebecca Koerner og Rasmus Søjberg Pedersen.

Publikumsvenlig rute i Aalborg

Enkeltstarten fredag 27. juni har både start og mål på honnørkajen, så publikum kan inden for kort gåafstand opleve den dybe koncentration på startrampen og den hæsblæsende afslutning på målstregen.

Mændene skal køre 41 km, mens kvinderne (elite og U23) kører 26,8 km.

Linjeløbet søndag 29. juni byder på både bakker og tekniske rundstrækninger i Aalborg og Nørresundby, inden det hele afgøres med et spektakulært opløb på Limfjordsbroen efter henholdsvis 209 km for mændene og 129 km for kvindefeltet og U19.

“Det er en knaldhård rute med flere småstigninger, rundstrækningen er teknisk svær, og på Limfjordsbroen bliver det helt spektakulært. Det er en festuge for dansk cykelsport, hvor hele cykeldanmark samles.

Det er første gang, at vi er med helt nede på honnørkajen ved DM-ugen, hvor der er masser af sportsgrene, der afvikler mesterskaber. Det bliver et inferno af larm og spektakel – på den gode måde – med masser af danske mestre, der skal kåres,” siger Jens Kasler, eventmanager i Danmarks Cykle Union.

DM som en del af DM-ugen

DM i landevejscykling er en central del af DM-ugen, hvor Aalborg i uge 26 forvandles til hele Danmarks sportshovedstad. Her afvikles mere end 35 officielle danmarksmesterskaber på land, til vands og i luften, og over 135 sæt DM-medaljer uddeles.

Aalborg Cykle Ring er vært for DM i landevejscykling for tredje gang siden 2022, i tæt samarbejde med Danmarks Cykle Union, Danmarks Idrætsforbund og Aalborg Kommune.

PROFESSIONELLE RYTTERE TILMELDT DM

  • Mads Pedersen (Lidl-Trek)
  • Magnus Cort (Uno-X Mobility)
  • Andreas Kron (Uno-X Mobility)
  • Søren Kragh Andersen (Lidl-Trek)
  • Alexander Kamp (Intermarché-Wanty)
  • Kasper Asgreen (EF Education EasyPost)
  • Casper Pedersen (Soudal Quick-Step)
  • Mikkel Norsgaard Bjerg (UAETeam Emirates – XRG)
  • Christopher Juul Jensen (Team Jayco AlUla)
  • Michael Valgren (EF Education-EasyPost)
  • Emma Norsgaard Bjerg (Lidl-Trek)
  • Amalie Dideriksen (Cofidis)
  • Rebecca Koerner (Uno-X Mobility)
  • Alberte Greve (Uno-X Mobility)
  • Solbjørk Anderson (Uno-X Mobility)
  • Johan Price Pejtersen (Alpecin-Deceuninck)
  • Rasmus Bøgh Wallin (Uno-X Mobility)
  • Carl-Frederik Bévort (Uno-X Mobility)
  • Simon Dalby (Uno-X Mobility)
  • William Blume Levy (Uno-X Mobility)
  • Henrik Breiner Pedersen (Uno-X Mobility)
  • Sebastian Changizi (Tudor Pro Cycling)
  • Asbjørn Hellemose (Team Jayco AlUla)
  • Sebastian Nielsen (Unibet Tietema Rockets)
  • Julius Johansen (UAE TeamEmirates – XRG)
  • Mathias Norsgaard (Movistar)
  • Anthon Charmig (XDS Astana Team)
  • Tobias Lund Andresen (Team Picnic PostNL)
  • Anders Foldager (Team Jayco AlUla)
  • Rasmus Søjberg Pedersen (Decathlon AG2R La Mondiale)
  • Albert Withen Philipsen (Lidl-Trek)
  • Jonas Gregaard Wilsly (Lotto Cycling Team)
  • Andreas Stokbro (Unibet Tietema Rockets)

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag