Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe chok: Jensens Bøfhus lukker i hele landet

Bøfkæden Jensens Bøfhus er nærmest en institution i Danmark, og her i Aalborg finder man restauranter i både City Syd og helt centralt ved Nytorv med vel nok byens fedeste placering.

Men nu er det slut.

Bone’s kæden overtager

Ejerne af bøfkæden Jensens Bøfhus har valgt at lukke forretningen efter flere års dårlige resultater.

Det skriver Børsen.

Men hvad så med de 12 restauranter –. heriblandt de to i Aalborg?

De bliver nu overtaget af en anden kæmpe spiller på markedet.

For det er ingen ringere end Bone’s, der nu overtager restauranterne. De vil drive restauranterne under et andet brand.

Dog siger Bones-medejer og direktør Jan Laursen, at planen er at konvertere fem til syv af Jensens Bøfhus-restauranter til Bones-restauranter inden sommeren 2026.

Blandt ejerne af Jensens Bøfhus-kæden er milliardæren Torben Østergaard, som også ejer Selfinvest. 

De forklarer, hvorfor det var nødvendigt at dreje nøglen om.

“Vi er nået til den erkendelse, at vi ikke kan lykkes med Jensens Bøfhus.

Samtidig er der kun to tilbage ud af otte i den investorgruppe, der oprindeligt investerede i virksomheden, og nu har vi fundet en løsning, som vi har tillid til, og som sikrer mange arbejdspladser,” siger Mikkel Hammershøj, adm. direktør i Selfinvest.

Jensens Bøfhus havde til sidst 12 restauranter tilbage i Danmark, men de kommer nu på Bone’s-koncernens hænder.

Åbnede første restaurant i 1984

Lukningen af Jensens Bøfhus sker i en tid, hvor kæden har været hårdt ramt økonomisk.

Tilbage i juli kunne virksomheden nemlig præsentere et markant underskud på næsten 38 millioner kroner. Som en konsekvens besluttede man kort efter at lukke fire restauranter med udgangen af september.

Nu er det dog slut for den traditionsrige kæde, som Palle Skov Jensen grundlagde i 1984, dengang under navnet Bøf España, skriver Ekstra Bladet.

Som en interessant detalje, så fortæller TV 2, at den populær sauce, som kan købes i supermarkeder ikke udgår.

Den blev i 2016 opkøbt af Stryhns Gruppen.

Dermed får lukningen af Jensens Bøfhus ingen konsekvens i forhold til produkterne under mærket Jensens Køkken.

Jensens Køkken blev oprindelig etableret i 1997 som leverandør til kædens restauranter.

… opdateres

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.