Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe brofest på lørdag: Vær med til at prøve den nye bro først

Af Michael Qureshi

I weekenden, lørdag d. 4 marts, indvies den nye kulturbro på jernbanebroen mellem Aalborg og Nørresundby.

Aalborg kan altså prale med, at det bliver den første af sin slags i hele Danmark, hvor du kan gå eller cykle på siden af en oplukkelig jernbanebro.

Kulturbroen har været undervejs siden 2005 og er en del af et visionært projekt. Men du undrer dig måske over, hvorfor denne bro er så vigtig, når Limfjordsbroen ligger et stenkast væk?

Skal bringe Aalborg og Nørresundby tættere

Det har Jens Toft-Nielsen, Byrådsmedlem og Initiativtager, svaret på.

’’Det var en idé, jeg fik sammen med tre andre i 2005, og det skulle da prøves af! Vi synes det var oplagt og en spændende mulighed for Aalborg. Formålet med Kulturbroen er at binde Aalborg og Nørresundby bedre sammen, tværs over Limfjorden.

Det skal skabe en personlig forbindelse mellem de to byer som er tilgængelig for både cykelister og fodgængere.’’

Kæmpe brofest på lørdag: Vær med til at prøve den nye bro først

Med inspiration fra brygge-broen, der blev bygget mellem Islandsbrygge og det centrale København, var det altså startskuddet til Aalborgs nye kulturbro.

Kort sagt er det altså en ekstra bro, som er hægtet på siden af jernbanebroen, og denne bro er ikke bare hvilken som helst bro.

Broen skal være med til at binde Aalborg bedre sammen og skabe liv, trafik og kultur med de mennesker som vælger at benytte den.

Med et samlet budget på 25 mio. kr. er initiativtagerne heller ikke kommet sovende til projektet. Privatpersoner og virksomheder har doneret alt fra 50,- til flere tusinde kroner for at støtte projektet.

Kæmpe brofest på lørdag: Vær med til at prøve den nye bro først

’’Det helt fede ved det her er, at vi har noget, som vi kalder brobisser. Det er privatpersoner, som af egen private lomme, har betalt ind til broen.

Faktisk begyndte folk at indbetale for mange år siden, fordi de troede på, at det nok skulle blive til noget. Det er helt fantastisk at se, der er så meget opbakning fra borgere og virksomheder.’’ Fortæller Jens Toft-Nielsen.

Klar til indvielse på lørdag

Her 12 år senere står broen endelig klar til indvielse og det sker i den kommende weekend kl. 11.00 med start fra Nørresundby siden.

Du får muligheden for, at gå eller cykle over broen hvor turen fortsætter til Spritten.

På Spritten sørger de for lidt godt til ganen og musik, og hvem siger nej tak til mad, drikkevarer og musik? Du kan se hele programmet for dagen her.

Del artikel

Andre læser også