Gør et kup: Kæmpe bogsalg på Hovedbiblioteket i denne uge

Selvom der er længe til både påske og sommerferie, så er det nu, du kan gøre det helt store ferielæsning-kup.
Torsdag, fredag og lørdag i denne uge inviterer Hovedbiblioteket i Rendsburggade til det helt store bogsalg, hvor alle bøger som udgangspunkt koster en flad 10’er.
Derudover kan du få børnebøger til blot 5 kr. stykket, og det er noget, der plejer at trække massevis af folk til.
Normalt er der kø langt ud i Nørregade, så kom i god tid.
Mange kroner at spare på bøgerne
Til bogsalget finder du bøger, tegneserier og musik for enhver smag, og som noget nyt, kan du også købe brætspil til små priser.
Flere fagbøger som bruges på universitet og andre længerevarende uddannelser er også til salg, så der er gode muligheder for at gøre en handel – uanset hvad du måtte mangle hjemme i bogreolen.
Hovedbiblioteket holder bogsalg følgende dage:
Torsdag 7. marts kl. 13 – 18
Fredag 8. marts kl. 13 – 18
Lørdag 9. marts kl. 10 – 14
Bogsalget afholdes i Lille Sal med indgang fra Arkaden. Bemærk dog, at man udelukkende kan betale med kontanter til bogsalget.
Materialerne er kasseret på grund af slitage, forældelse eller dalende aktualitet.