Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe betydning for hele byen: Aalborg-virksomhed laver historisk stor millionaftale

Nicolaj Holm, direktør i AKKC, underskriver kontrakten med KL. Foto: AKKC
Nicolaj Holm, direktør i AKKC, underskriver kontrakten med KL. Foto: AKKC

Kontrakten er netop underskrevet.

Det betyder, at Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har vundet udbuddet om at afholde hele 24 KL-konferencer i løbet af de kommende fire år.

Det er den hidtil største aftale AKKC har lavet med KL, som betyder, at flere tusinde erhvervsgæster kommer til Aalborg om året, skriver AKKC i en pressemeddelelse.

Og det er altså en aftale, der ikke kun får stor betydning for AKKC, men vil smitte af på hele byen.

En dansk erhvervsturist forbruger i gennemsnit ca. 2300 kroner pr. døgn inkl. hotel, restaurantbesøg og andre udgifter, mens de eksempelvis er på konference, skriver AKKC.

Så seks årlige konferencer over de næste fire år – med flere tusinde deltagere ad gangen – kommer altså til at kunne mærkes mange steder i Aalborg.

Hidtil største kontrakt

Kontrakten er den hidtil største mellem KL og AKKC, og det er noget, AKKC har arbejdet målrettet på at opnå.

“I AKKC er vi ikke tilfredse med status quo, selvom vi er helt i top indenfor vores felt. Vi vil hele tiden være endnu bedre og være på forkant,” siger Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

Kæmpe betydning for hele byen: Aalborg-virksomhed laver historisk stor millionaftale
Foto: AKKC

“Vi er nødt til at sikre os at hele Aalborgs store hus er aktuelt, og det er også derfor, at vi kan tiltrække vores kunder år efter år, og tilmed udvide vores samarbejde som med KL,” fortsætter han.

De seks årlige konferencer er Børn & Unge Topmøde, KL’s Sundhedskonference, Kommunalpolitisk Topmøde, jobCAMP, Social- og Sundhedspolitisk Forum og Kommunaløkonomisk Forum.

AKKC forventer, at flere end 67.000 konferencegæster vil besøge AKKC i relation til KL-konferencerne i løbet af de kommende fire år.

Genererer en halv milliard

En del af udviklingen AKKC har gennemgået i foråret er udarbejdelse af en ny strategi, der skal sikre Nordjyllands største kongres- og kulturhus en kontinuerlig udvikling gennem de kommende fire år.

Derudover kan de også, senere på ugen, løfte sløret for at have nået endnu en milepæl på bæredygtighedsområdet.

“På forplejningsområdet har vi løbende set en stigning i madkvaliteten, ligesom vores fokuserede arbejde med bæredygtighed har en stor andel i, at vi har fået så mange arrangementer til Aalborg i forbindelse med EU-formandskabet,” uddyber Nicolaj Holm.

Det er estimeret, at AKKC genererer en afledt effekt i omegnen af en halv mia. kr. til Aalborg om året, og med den ny-underskrevne kontrakt med KL er Aalborg fortsat sikret tusindvis af erhvervsgæster årligt.

“Vi er hele Aalborgs hus, så når vi vinder en kontrakt, som den med KL, fejrer vi ikke kun, at vores dygtige medarbejdere har vundet et udbud. Vi fejrer, at det er noget, der kommer hele byen til gavn.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.