Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den ultimative guide: Her er Aalborgs bedste kælkebakker

Af Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

Snevejret har ramt Aalborg og Nordjylland.

Udover muligheden for at lave en perfekt sneengel eller en smuk snemand, så må du ikke gå glip af chancen for en kælketur på en af Aalborgs mange fede kælkebakker.

Men hvor finder man lige dem?

Bare rolig, vi har lavet en udførlig guide til de bedste i Aalborg.

Har du en favorit, der mangler på listen, så del den endelig med os i kommentarfeltet på Facebook.

Vandbakken, Eternitten

Mange kender måske bakkerne ved Eternitten som et sted, man skal tage hen, hvis man vil have pumpet godt op i lungerne og ikke mindst få aktiveret ballemusklerne, når man begiver sig op af byens længste trappe.

Et lille stykke bag ved den stejle bakke, er der til gengæld en bakke, der er helt ideel til kælketure.

Bakken er cirka 25 meter høj, 300 meter lang og med et reeet god hældning, hvis man gerne vil have, at det går stærkt!

Mølleparken, tæt på Aalborg Zoo

Er du alligevel taget afsted for at opleve det fantastiske “Jul i Zoo”, så kan du lige så godt spænde kælken fast på taget og i samme ombæring tage en tur på de mange gode bakker, der er lige bagved Zoo.

Bakkerne er ikke helt lige så “uendelige” som Vandbakken, så der skal helst være bremser på din kælk – medmindre, at du ikke har noget imod at flyve ind i en busk.

Heldigvis er der også mindre (men stejle!) bakker i området, som faktisk bare ender lige ned i Mølleparken. Disse er nok især sjove for de lidt yngre børn.

Signalbakken i Vejgaard

Signalbakken er egentlig en gammel gravhøj, men ikke desto mindre er den altså også helt perfekt som kælkebakke.

Bakken er 52 meter med en blændende smuk udsigt over byen og er manges absolut foretrukne destination, når årets kælketur skal i hus.

Er der for mange mennesker, som kan du snildt finde en anden god bakke i området, så det er altså bare med at komme afsted!

Sogngårdsholmsparken

Ingen kælkebakke-guide uden the one and only Sogngårdsholmsparken!

Her står kælkebakkerne jo nærmest i kø for at blive brugt, og området er jo så kæmpestort, at det bliver svært at løbe tør for gode steder at råbe:

Pirat til start til vintersuuuus! – som Bamse ville have udtrykt det på sin vej op til Julemanden.

Faktisk er Sohngårdsholmsparken for mange et relativt ukendt område – taget dens størrelse i betragtning – så vi opfordrer naturligvis også til en gåtur i snelandskabet efterfølgende … hvis I orker.

Den ultimative guide: Her er Aalborgs bedste kælkebakker

Bundsgårdsparken i Aalborg Øst

I Bundgårdsparken er der store og små bakker, så der er både noget for vovehalsene, og dem der vil have en stille og rolig kælketur.

Du fnder Bundgårdsparken mellem Vejgaard og Aalborg Øst.

Skanseparken

På toppen af Nørresundby finder du ikke kun en fantastisk udsigt over Nørresundby og Aalborg.

Her finder du også også Skanseparken, hvor der er masser af højdemeter – og dermed også sjove bakker – at finde.

Del artikel