Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bestseller bliver til forestilling: “Jytte fra Marketing” spiller på Aalborg Teater

Af Stine Kjølby Christensen

Bogen “Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” har været et hit på de danske bogreoler i årevis, og har underholdt læsere med sit skarpe blik på moderne arbejdspladser og de komiske situationer, der opstår i dem.

Nu får aalborgenserne mulighed for at opleve historien komme til live på scenen, når Aalborg Teater præsenterer Nørrebro Teaters humoristiske forestilling baseret på Morten Münsters bestseller.

I forestillingen følger vi Jytte, en af hovedpersonerne i en fiktiv virksomhed, der pludselig forsvinder fra arbejdet på grund af diverse uforudsete hændelser.

Gennem humor udforsker den temaer som arbejdsliv, kommunikation og relationer på en moderne arbejdsplads.

Plads til både latter og eftertanke

Forestillingen på Aalborg Teater bringer publikumssuccesen til live, hvor vi bliver inviteret til at grine og tænke over de udfordringer, der opstår, når det uperfekte menneske forventes at opføre sig perfekt.

Hvorfor er det så svært for os at følge gode argumenter, planer og sund fornuft?

Forestillingen stiller skarpt på disse spørgsmål og giver plads til både latter og eftertanke.

“Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” bliver en oplevelse, der sætter fokus på vores menneskelige natur og de sjove, men også tankevækkende, situationer, vi står overfor på arbejdspladsen.

På rollelisten finder man blandt andre Troels Malling, Rikke Buch Bendtsen og Niels Skovgaard.

Hvad: Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag
Hvor: Aalborg Teater
Hvornår: Fra 4. april-13. april 2024

Køb billetter her.

Del artikel

Andre læser også