Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Justitsminister reagerer på voldssag i Aalborg: “Vi må kalde det noget andet”

PR-foto - Justitsminister Peter Hummelgaard
PR-foto - Justitsminister Peter Hummelgaard

En voldssag fra Aalborg har nu fået opmærksomhed helt inde på Christiansborg.

Justitsminister Peter Hummelgaard reagerer nemlig på sagen, hvor en 36-årig kvinde fredag aften blev udsat for grov vold i et hjem i Aalborg og nu ligger i kritisk tilstand på hospitalet.

En 24-årig mand er varetægtsfængslet i sagen.

Sagen blev ifølge politiet i første omgang anmeldt som et “husspektakel” – et ordvalg, som justitsministeren nu kritiserer kraftigt i et opslag på sociale medier.

“Jeg bliver nødt til at sige det helt ærligt: Det ord er næsten ubærligt at læse i en sag som denne,” skriver Peter Hummelgaard.

“Det er ikke et spektakel”

Justitsminister reagerer på voldssag i Aalborg: "Vi må kalde det noget andet"
Overfaldet skete i en lejlighed i Istedgade.
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Må ikke nedtones

Ifølge ministeren er der en risiko for, at alvorlige voldssager bliver nedtonet gennem sproget.

“Et “husspektakel” lyder som høje stemmer eller et skænderi mellem to mennesker.

Men virkeligheden er, at en kvinde nu kæmper for sit liv på hospitalet. Det er ikke et spektakel. Det er vold,” skriver han.

Han peger samtidig på, at vold mod kvinder ofte beskrives med ord som “skænderi”, “jalousidrama” eller “familietragedie”, hvilket efter hans mening kan få alvoren til at fremstå mindre.

“Når en kvinde bliver slået så voldsomt, at hun ender i kritisk tilstand, så er der kun ét ord, der passer: brutal vold,” skriver justitsministeren.

Vold mod kvinder på dagsorden

Opslaget kommer samtidig med, at Peter Hummelgaard i forbindelse med kvindernes internationale kampdag 8. marts deltager i et arrangement hos organisationen Danner, hvor netop vold mod kvinder er på dagsordenen.

Her understreger ministeren, at der stadig er behov for at gøre mere.

“Ingen kvinde skal frygte sit eget hjem. Ingen kvinde skal risikere sit liv, fordi hun møder en mand,” skriver han.

Justitsministeren afslutter opslaget med en tanke til den kvinde, der lige nu kæmper for sit liv.

Lørdag blev sigtelserne mod den 24-årige mand, der stod bag overfaldet bragt frem i et grundlovsforhør i Aalborg.

Ifølge sigtelsen skal han have slået, sparket og trampet på kvinden samt slået hende med en flaske.

Han er nu varetægtsfængslet i fire uger.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.