Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Juni er den nye kulturmåned i Aalborg

Af Redaktionen

Der sker så mange forskellige ting i Aalborg, at det kan være helt svært at følge med. For eksempel er der lige blevet offentliggjort hele 70 nye gratis koncerter til Tall Ships Races og snart fejres fars dag i stor stil gennem Aalborgs gader. Men hvilke kulturelle tilbud må du bare ikke gå glip af? Her er din hurtige opsummering af nogle af de mest interessante kulturelle arrangementer i Aalborg.

 

Kunst på Bruuns Atelier og Galleri

Selvom pinsen måske betyder, at du skal være hjemme og ordne en masse praktiske gøremål, så er det også vigtigt at tage en pause. Destinationen for afbrækket kunne være Bruuns Atelier og Galleri, hvor der fra torsdag den 6. juni til mandag den 10. juni udstilles kunsthåndværk og billedkunst. Kunstnerne er særligt udvalgt mellem Danmarks mange dygtige kunstnere. I pinsen bliver der både udstillet glas, keramik, raku, skulpturer og billeder. Hvis TV 2’s omtalte program ’Keramikkamp’ ikke allerede har inspireret dig til at lave dit eget kunstværk i keramik, så kan være at denne udstilling kan starte lysten.

 

Sød musik i eksamensperioden

Hvis du ikke kan lokke dine venner eller familie med til en kunstudstilling, så kan du med sikkerhed få dem med til de følgende koncerter. Der er noget for en hver smag, og I bestemmer helt selv, om stemningen skal tage jer en tur til Jomfru Ane Gade, eller om I hellere vil snuppe et skønt måltid på en af Aalborgs mange lækre restauranter bagefter. I kan sagtens få råd til en god tur, hvis I tager til Eksamenskoncerterne, som er arrangeret af Det Jyske Musikkonservatorium, for koncerterne er nemlig helt og aldeles gratis. Eftermiddagen står i rocken og popppens tegn, når Edgars Cirulis, Agne Zivatkauskaite og Andreas Bek Mortensen giver individuelle koncerter på klaver, og Gunnva Jóhannisardóttir Lydersen samt Tine Vingaard synger alle varme tirsdag den 11. juni 2019 klokken 14 i Musikkens Hus.

 

Lagunens kræmmermarked er den ultimative skattekiste

Hver lørdag fra klokken 10 – 15 kan du tage til Hals Strand Camping, hvor du kan gøre mange formidable køb. I skønne omgivelser ved østkysten findes et stemningsfyldt kræmmermarked med over 100 boder, som altid kan garantere et godt tilbud. Tag familien under armen og nyd den hyggelige atmosfære, imens I kan opstøve de bedste tilbud i Aalborg. Markedet er kendt for det store udvalg af alle slags produkter med alt fra friske grøntsager til legetøj. Hvis du ikke har lyst til at shoppe, så er der altid flere forskellige madtilbud, noget koldt at drikke og livemusik, som du kan hygge dig med i stedet. Siden 1985 har Lagunen Kræmmermarkedet skabt smil og glade dage.

Hvis du derimod er mere interesseret i at tjene lidt ekstra penge til sommerens feriedage, så kan du stille din egen bod op for sølle 110 kroner. Skynd dig at sæt en telefonløsning op til din lille virksomhed på evercall.dk/erhverv for med så mange gæster, så får du travlt.

Uanset om du arbejder eller bare besøger markedet, så er der gratis parkering alle lørdage.

Del artikel

Andre læser også