Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Perfekt til julefrokosten: Papegøjehaven frister med juletapas som Takeaway

Af Line Julsgaard

Sild, snaps og højt humør.

Julefrokostsæsonen er skudt i gang, og under normale omstændigheder er julen årets største højtid for Restaurant Papegøjehaven.

Stedet har gennem de sidste 50 år været et af nordjydernes fortrukne, når det gælder julefrokoster. Og det er med god grund.

Papegøjehaven forstår nemlig at servere fyldte buffeter med traditionel julemad efter alle kunstens regler. Men i år er der kun ganske få ting, der er som normalt.

På grund af coronakrisen er det ikke muligt for venner, kolleger og familier at samles til store julefrokoster, og derfor må mange firmaer og private tænke ud af boksen.

Restaurant Papegøjehaven har gjort det modsatte – de har tænkt ind i boksen.

“Vi har lavet en juletapas sammensat af de bedste råvarer og på den mest corona-venlige måde. En boks er til to personer, så man kan nyde den derhjemme,” siger bookingchef Lotte Mouritzen fra Restaurant Papegøjehaven.

Juletapas er den intime julefrokost

I en boks fra Restaurant Papegøjehaven får du julefrokosten to-go. De har sammensat en uimodståelig juletapas til en skarp pris på kun 235 kroner pr. person.

Du kan booke den her

Boksen indeholder alt det gode fra julebordet – og lidt til.

Juletapas til to består af:

  • Julesild i mørk øl med grovkornet sennepscreme og øko æg
  • Varmrøget laksemousseline på grønkål og hasselnød
  • Rødbedewrap med roast og røget chiliost
  • Rillette med creme af butternut squash
  • Skinke og pølse fra Rævhede med grillede løg
  • Dansk ost med hjemmelavet kompot
  • Andelår i kraftig rødvin med svesker og kanel
  • Ris a la mande med hjemmelavet kirsebærsauce
  • Rugbrød, couvertbrød og smør

Menuen byder altså på det traditionelle julebord med sild, andelår og hjemmelavet ris a la mande. Derudover finder du også delikatesser som ost, skinke og pølse, så der er lidt for enhver smag.

Perfekt til julefrokosten: Papegøjehaven frister med juletapas som Takeaway

Opskriften på firmajulefrokosten

Mange virksomheder plejer at afholde store julefrokoster for at værdsætte årets hårde arbejde. Med pengene afsat vælger nogle virksomheder forsat at prioritere en gode til deres medarbejdere i juletiden.

Her gør Restaurant Papegøjehaven det enkelt for firmaer at bestille julefrokosten til den enkelte medarbejder, så de kan tage den med hjem eller afholde julefrokosten i mindre og corona-venlige grupper.

“Vi leverer gerne maden ud til virksomheder, som ellers gerne ville have holdt julefrokoster.

Så kan medarbejderne få en boks med juletapas med hjem og nyde sin julefrokost med familien.

Det er en god løsning på julefrokosten i år, synes vi. Det er lidt anderledes, men det handler jo om at huske medarbejderne i en tid, hvor vi ikke kan samles,” siger Lotte Mouritzen.

Julefrokosten vil altså foregå i de små hjem i stedet for på arbejdspladsen eller i selskabslokalet. Vi må derfor vente med kinddans og fotokopiering af runde bagdele til næste år.

“Hvis man nu ikke skal til nogle julefrokoster i år og synes, at det er lidt trist, så er private også meget velkomne til at bestille deres juletapas til den hjemlige julefrokost,” siger Lotte Mouritzen.

 En hjælpende hånd i køkkenet i december

Den 1. december er lige om hjørnet, og måske er det dig, der i år står med det store ansvar for julemaden.

Men hånden på hjertet: Hvor mange gange i år har du fået øvet dig på at lave and og dertilhørende andesovs?

Julemaden kan give enhver selvudnævnt connaisseur lidt sved på panden, for den skal sidde lige i skabet, så smagsløgene synger hos alle gæster.

Som noget nyt tilbyder Restaurant Papegøjehaven at lette presset juleaftensdag med en julemiddag, der er så tæt på færdig, som den kan blive.

“Menuen står på traditionel julemad med andesteg og hjemmelavet ris a la mande. Der er alt, hvad du skal bruge, og en udførlig guide til den store dag, så du ikke er i tvivl om noget,” siger Lotte Mouritzen.

Perfekt til julefrokosten: Papegøjehaven frister med juletapas som Takeaway

Hvis det nærmere er nytårsmenuen, der skal sidde lige i skabet, og du i virkeligheden er mere vant til at bikse en lasagne fra Knorr sammen end at holde øje med kernetemperaturen på din mørbrad, så er det måske det mest oplagte valg at lade de professionelle trylle i køkkenet, mener Lotte Mouritzen.

“Vi laver selvfølgelig også vores populære nytårsmenu, som vi plejer. Her kan man vælge mellem 3- eller 4-retters menu, hvor du kan se frem til nytårstorsk og helstegkalvemørbrad,” siger hun.

Rund et turbulent 2020 af med manér med lækre to-go menuer fra Restaurant Papegøjehaven, der kan sørge for, at dit år afsluttes med velsmagende mad.

Perfekt til julefrokosten: Papegøjehaven frister med juletapas som Takeaway

Menuer to-go hos Restaurant Papegøjehaven:

Del artikel

Andre læser også