Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Garanti for julestemning: Kombiner julesnacks, kunst og historie på ture rundt i Aalborg

Juleøl, æbleskiver og spændende fortællinger om Aalborgs historie.

Det er hvad der venter dig, når Aalborg Guideforening skruer op for julebarometeret og inviterer på forskellige guidede ture rundt om i Aalborg.

Med Street Art, gløgg, æbleskiver, chokolade, lokal bryg og julecocktails er der garanti for, at julestemningen sniger sig helt ind under huden på dig.

Foreningen tilbyder tre unikke ture, hvor Aalborgs historie og juletraditioner kombineres på en hyggelig og smagfuld måde.

Duus – en familiesaga og en Aalborg-legende

Få et indblik i familiesagaen hos familien Duus, når du besøger Duus Vinkjælder.

Turen starter med en rundvisning i den historiske vinkælder fra 1918, hvor der engang blev produceret whisky, og hvor nazister blev nægtet adgang under 2. verdenskrig.

Duus Vinkjælder har netop fået nye ejere, men de lover, at gløggen bliver lige så velsmagende som den plejer.

Og lige netop gløggen får du, sammen med æbleskiver, lov til at nyde i den smukt pyntede kælder, som en hyggelig afslutning på arrangementet.

Garanti for julestemning: Kombiner julesnacks, kunst og historie på ture rundt i Aalborg

Slik for sjæl og øjne

Denne tur kombinerer smagsoplevelser med kunstneriske indtryk, når Aalborg Chokoladen inviterer indenfor til velsmag, vægmalerier og julecocktail.

Her starter turen med at forkæle smagsløgene hos Aalborg Chokoladen.

Derefter kan du udforske resten af dine sanser gennem Aalborgs charmerende gader, hvor du kan opleve de mange spændende gavlmalerier malet af talentfulde Street Art-kunstnere.

Turen afsluttes med en lækker julecocktail og lidt snacks hos D’Wine Bar.

Garanti for julestemning: Kombiner julesnacks, kunst og historie på ture rundt i Aalborg

Aalborg Kloster i julehumør

På denne tur besøges Helligåndsklosteret, hvor du under rundvisningen kan lytte til fortællingen om middelalderens klostervæsen.

Efterfølgende venter en tur i klosterkælderen, hvor der er juleølsmagning fra det nye, lokale og roste Aalborg brand, Hjort Beer.

Garanti for julestemning: Kombiner julesnacks, kunst og historie på ture rundt i Aalborg

Der er altså garanteret julestemning og en masse spændende fortællinger om Aalborgs historie, når Aalborg Guideforening tager dig med på tur rundt om i byen.

Hvis du vil med, kan du se datoer, priser og booke din tur lige her

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.