Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julen starter i Aalborg i dag: Disse boder finder du på årets julemarked

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Citys Facebook-side
Foto: Aalborg Citys Facebook-side

Af Charlotte Mortensen

Hvis der er noget der symboliserer julen, så er det en tur forbi julemarkedet på Gl. Torv i Aalborg!

Det årlige marked er en garanti for, at der kommer julestemning i Aalborg med hyggelige boder, lækkert mad og flot brugskunst.

I dag kl. 12.00 åbner julesæsonen 2016.

Som altid er markedet fyldt med en masse spændende boder, mere end 35 stk., gamle kendinge og nye spillere, både fra ind- og udland.

Der arbejdes stadig, så julemarkedet kan stå klart i morgen. Foto: Aalborg Citys Facebook-side
Torsdag blev der stadig arbejdet, så julemarkedet kunne stå klart til i dag. Foto: Aalborg Citys Facebook-side

Der er en bod fra Belgien, der sælger lækkert chokolade. Hollændere med gode oste. En tysker med juletræer og diverse tyske specialiteter.

Boden Hos Linda byder på hjemmelavede æbleskiver lavet på rigtige jernpander. Boden Brændte Mandler sælger, sjovt nok, brændte mandler, endnu en velkendt juletradition.

Der er Slagter Engen fra Sæby med lækre specialiteter. En bod med risengrød. Og Grillen der serverer grillstegte pølser over åben ild.

Gløgg, varm kakao, crepes, ja vi kunne blive ved!

Af brugskunst kan du finde Kunsthåndværkerhytten, der sælger varer fra lokale kunsthåndværkere. Og 123 marked har et kæmpe udvalg af juleudsmykning. Læs mere om de specifikke boder nederst i artiklen.

For ti år siden, havde Aalborg City svært ved at udleje hytterne, men inden for de seneste par år, har de virkelig slået hul igennem, da hytterne er udsolgt et år i forvejen.

Foto: Aalborg Citys Facebook-side
Stemningsbillede fra julemarkedet 2015. Foto: Aalborg Citys Facebook-side

Ligesom sidste år, skal julemarkedet prydes med 250.000 flotte lys, der ligesom boderne, skal være med til at bidrage til den autentiske og hyggelige julestemning.

Lysene tændes i dag kl. 16. Alle på en gang!

Julemarkedet er en fast tradition, som hvert år bringer glæde til aalborgenserne, når de skal shoppe julegaver eller bare er inde for at hygge sig i byens gader.

”Vi skal back to basic. Det er vigtigt at holde fast i de gode gamle traditioner. Vi skal huske at se, dufte og nyde. Derfor laver vi det. Vi arbejder på at gøre det autentisk hele tiden” siger Flemming Thingbak, direktør for Aalborg City.

Han fortsætter:

Foto: Aalborg Citys Facebook-side
Stemningsbillede fra julemarkedet 2015. Foto: Aalborg Citys Facebook-side

”Min opgave er at få mennesker ind til byen og købe julegaver. Der er julemarkedet vigtigt, hvor du får den her autentiske oplevelse i skarp kontrast til, hvis du sidder derhjemme og køber på nettet”.

Men hvad er jul i Aalborg uden julemanden?

Traditionen tro, så ankommer selveste julemanden, sejlende ind helt fra Grønland, og ligger til kaj ved Honnørkajen i morgen lørdag den 19. november.

Og ankomsten af julemanden er virkelig populært. Han bliver fejret med tale af borgmester Thomas Kastrup-Larsen, og så siger julemanden også selv et par ord.

Dette sker i morgen kl. 11., og det er med at møde op i god tid, hvis børn, forældre og barnlige sjæle vil have godt udsyn.

”Havnefronten bliver fyldt til bristepunktet, og om eftermiddagen tændes det store juletræ på Nytorv så,”, fortæller Flemming Thingbak.

Juleprogrammet i weekenden

Fredag

12.00
Årets julemarked på Gl. Torv åbner

16.00
250.000 julelys tændes på Gl. Torv

Lørdag

10.00-18.00
Julemarked på Gl. Torv

11.00 Julemanden ankommer til Aalborg på honnørkajen ved Utzon Center

Ca. 15.30
Julemanden tænder lysene på juletræet på Nytorv

Tak til Visit Aalborg for denne oversigt over årets boder på julemarkedet

Spunky
Igennem mange år har gæsterne på Julemarked i Aalborg City besøg Spunky, der henter smykker og accessories som tasker, tegnebøger og tørklæder fra lande i hele verden.

Hos Linda
Her bliver æbleskiverne ikke trillet ud af en pose. Nej, her bliver dejen blandet fra bunden, og æbleskiverne bagt på rigtige jernpander. Linda serverer også vafler, kaffe og varm kakao, og hvis der skulle være en ekstra sød tand imellem er der også mulighed for at blande hjemmelavede bolcher og få dem leveret i gammeldags kræmmerhus af brunt papir.

Munoz
Sydamerikanske produkter som trøjer, vanter, huer, tørklæder af alpacauld.

Brændte mandler
Navnet på hytten siger det hele, og med mindre man lever meget asketisk og aldrig rører søde sager, så er det svært at holde mundvandet tilbage blot ved tanken om den duft, som de frisklavede brændte mandler sender ud over julemarked.

Kunsthåndværkerhytten
Lokale kunsthåndværkere med hver deres specielle udtryk har slået sig sammen og tilbyder unikaer indenfor en bred vifte af kunsthåndværk. Man kan f.eks. opleve keramik, glas, pileflet og smykker i den altid velbesøgte kunsthåndværkerhytte.

Slagter Engen
Slagtermester Anders Engen fra Sæby er stolt af sit fag og sit håndværk, og på Julemarkedet kan man smage et udvalg af de hjemmelavede spegepølser, rullepølse, sylte, krydderfedt eller hamburgerryg. I hytten bages lækker leverpostej, som sender sin dejlige duft ud over pladsen.

Risengrød
Risengrød med smørklat kan opleves på årets julemarked. Besøg hytten, hvor alle med garanti kommer I julestemning.

Hollandsk ost
På julemarkedet kan du finde et bredt udvalg af de mest kendte hollandske oste som gouda, massdam, edam eller leerdamer.

Grillhytten
I den åbne hytte tilberedes store, grillstegte pølser over åben ild.

123 Marked
I en kæmpe hytte på 100 kvm tilbyder 123 Marked alt til den bedste og hyggeligste juleudsmykning, man kan forestille. Har man bare en lille flig af romantisk julestemning over sig, så vil det være synd ikke at kigge indenfor hos 123 Marked – det er et overflødighedshorn af gaveartikler, både til de små og de voksne.

Tupperware
På julemarkedet vil Tupperware præsentere et bredt udsnit af de mange, mange produkter, som både viser Tupperwares udvikling og variation.

Belgisk Chokolade
I hytten kan du vælge imellem de helt mørke chokolader til de lyse mælkechokolader, samt opleve alle de spændende, hvor lakrids, mandler, nødder eller rom er en del af ingredienserne.

ROMeriet
Få en unik oplevelse af rom, hvor god kundeservice er højt prioriteret. Her får du personlig og individuel vejledning.

Crepes
I pandekagehytten tilberedes pandekager med et strejf sukker, syltetøj – eller Nutella.

Flotte skind
Oplev et væld af skind i alle størrelser og kvaliteter. I hytten finder du lammeskind, rådyr, dådyr, koskind og meget mere.

Tysk julehytter
På Julemarkedet på Gammeltorv kan du besøge hele fire julehytter med tyske specialiteter.

Del artikel

Andre læser også