Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Julen er reddet: Her kan du få risalamande-is i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Aalborg er fyldt med dejlige jule-nyheder i disse dage.

Julemarkedet har masser af nyheder i år, julebelysningen bliver snart tændt i midtbyen, og snart tændes det store juletræ på Nytorv.

Men det er ikke rigtig jul, før du kan få den geniale risalamande-is i hos ParadIS, og nu er der godt nyt. Isen er netop kommet i disken hos den populære is-butik.

En populær tradition

Det er efterhånden blevet en god tradition, at ParadIS-kæden lokalt i Aalborg frister med risalamande-is i disken.

Du skal dog et smut i Aalborg Storcenter for at få lov til at smage på denne helt særlige is.

Her har deres afdeling nemlig åbent året rundt, og især til juletid er det populært med alt, hvad der har med risalamande at gøre.

Netop denne grøddessert har allerede en stolt, dansk tradition bag sig og kan spores helt tilbage til 1900-tallet.

Her blev den skabt, da ris og kanel var en mangelvare – derfor forsøgte husmødrene sig med at tilføje flødeskum til en mindre mængde ris … og så var ris a la manden altså opfundet.

Risalamandeisen har ganske vist færre år på bagen, men er dog allerede nu en tilbagevendende begivenhed, der ifølge ParadIS plejer at være rigtig populær.

Den er håndlavet på økologisk mælk fra Thise med økologisk risengrød, ægte vaniljekorn, pyntet med Amarena kirsebærsauce og mandelsplitter.

Risalamande-isen kan også købes som frappé, hvis du foretrækker at skylle den ned i én omgang!

Du kan smage risalamande-isen i Aalborg Storcenter til og med d. 23. december. 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.