Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julemarkeder, bjælkehytter og smuk natur: Magiske vinteroplevelser venter i Norge

Af Redaktionen
Foto: Martin Granum©Kvadraturen.no
Foto: Martin Granum©Kvadraturen.no

Uanset om du besøger et af landets stemningsfulde julemarkeder eller søger julefreden i en sneklædt bjælkehytte på fjeldet – så sørger Norge for at du kommer i den helt rigtige julestemning i år.

Med Fjord Line er der ikke langt til julemagien i vores skønne naboland.

Fantastiske julemarkeder i de norske storbyer

I alle de større norske byer – og også mange mindre – kan du allerede fra sidst i november kickstarte julestemningen.

Norge har nemlig en mangeårig tradition for at afholde hyggelige julemarkeder, hvor I både kan finde traditionelle norske gaver, lækre lokale madvarer og ikke mindst masser af julehygge – ofte tilsat et smukt drys sne.

Julemarkeder, bjælkehytter og smuk natur: Magiske vinteroplevelser venter i Norge
Foto: ChristineIdePhotography/visitosteroy

Vi kan især anbefale det berømte julemarked i Bergen, som både byder på pariserhjul, karrusel, et kæmpe juletræ – og ikke mindst verdens største peberkageby, som er bygget med bidrag fra lokale børnehaver, skoler, virksomheder og flere tusinde privatpersoner.

Nær Stavanger bliver forlystelsesparken Kongeparken omdannet til et sandt juleparadis med masser af blinkende julelys, juleaktiviteter, juleværksteder og juleforestillinger, og omkring en time fra Stavanger ligger et af Norges mest populære julemarkeder i den lille by Egersund, som er blevet afholdt siden 2004 med inspiration fra engelske og tyske julemarkeder.

Julemarkeder, bjælkehytter og smuk natur: Magiske vinteroplevelser venter i Norge
Foto: Bergen Sentrum AS/Steinar Kristoffersen

Også Kristiansand i Sydnorge byder på et stemningsfuldt julemarked – her kan I gå på opdagelse i de mange hyggelige boder, som lokker med alt fra kunsthåndværk til julens lækkerier.

Og hvis I skal have forbrændt nogle af de lækre sager, kan I tage en runde eller to på den store skøjtebane ”Kompis”, som ligger lige ved siden af markedet.

Her finder du overnatningssteder i de hyggelige norske julebyer

Hvid jul og hyttekos

Er I ikke så meget til storbyernes juletrængsel og alarm, men mere til hygge, nærvær, ro og store vidder, er en jul i en traditionel norsk bjælkehytte en fantastisk oplevelse.

Her kan I virkeligt mærke juleroen sænke sig, når I holder ægte norsk ”hyttekos” med varm kakao foran brændeovnen, mens sneen daler ned udenfor.

Husk at slå vejen forbi et af de lokale bagerier, hvor I kan købe lækre norske julespecialiteter som goro-småkager, krumkaker eller berlinerkrans (og naturligvis peberkager, ikke at forglemme).

Julemarkeder, bjælkehytter og smuk natur: Magiske vinteroplevelser venter i Norge
Foto: Fredrik Ahlsen / VisitNorway

Juledagene kan tilbringes med brætspil, bøger, sjov på kælk eller snemandsbygning i den nyfaldne sne, og er I heldige, byder juleaften på en fantastisk klar stjernehimmel – måske tilsat et smukt nordlys som en ekstra julegave til jer.

Bor I tæt på et hotel eller en by med en restaurant, må I ikke snyde jer selv for en traditionel norsk julefrokost, som byder på nogle andre – men ikke mindre lækre – retter, end vi kender det herhjemmefra.

Her står menuen typisk på ribbe (ribbensteg), pinnekjøt (lammeribben) og kogt torsk, og skønt desserten lyder på risalamande, som vi kender den, serveres den i Norge med multebærsovs.

Nyd vinterhyggen i med norsk hytte”kos”

Julemarkeder, bjælkehytter og smuk natur: Magiske vinteroplevelser venter i Norge
Foto: Norwaysbest.com / Paul Edmundson

Masser af vinteroplevelser i det norske winter wonderland

Og når I nu er taget til Norge i julen – så glem ikke de mange fantastiske vinteroplevelser, der venter i det smukke snedækkede landskab.

Kaneture, hundeslædeture, udflugter på snesko og skioplevelser for enhver smag får hurtigt bugt med den lange ventetid på julemad og julegaver.

Og skal turen byde på ’det lille ekstra’, så sæt kurs mod Fjord Norge, hvor en tur med verdens smukkeste togtur, Flåmsbanen, eller et fjordcruise på den vinterklædte (og UNESCO-beskyttede) Nærøyfjord giver en juleoplevelse for livet for både store og små.

Julestemningen starter om bord

Sejlturen fra Danmark til Norge står naturligvis også i julens tegn – her skruer Fjord Line op for hyggen fra sidst i november, hvor man pynter færgerne flot op, og menuerne i vores restauranter og caféer byder på masser af danske og norske julelækkerier.

Så er det bare at glæde sig til jul.

Vinteroplevelser i Norge: Overfart + bil til Norge – find det her

Del artikel