Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endelig: I morgen åbner julemarkedet på Gammeltorv

Af Stine Kjølby Christensen

Ingen jul uden julemarkedet på Gammeltorv. Sådan er det bare!

Heldigvis er tiden nu også kommet til, at julemarkedet åbner for 2023. Og der bliver i den grad noget at glæde sig til.

I år er der nemlig kommet flere nye boder til familien, og vi kan slet ikke vente med at smage og opleve dem fra i morgen.

Blandt nyhederne er:

  • Bagerhytten, der leverer lækkert bagværk fra Fru Søgaard
  • Brink Nordic, der med sine klassiske juleornamenter er blevet et sandt samleobjekt for mange
  • AaB Shoppen med merchandise, der spænder mellem alt fra det nyeste spillertøj og fan-merchandise til outletvarer med store rabatter
  • Den Lille Pandekagevogn, der kommer med hjemmelavede pandekager, hjemmelavede vafler og hjemmelavede æbleskiver
  • Derudover vil julemarkedets café i år servere saftige flæskestegsburgere med frisklavet flæskesteg, rødkål, syltende agurker og dressing

Du kan finde alle årets boder lige her.

Endelig: I morgen åbner julemarkedet på Gammeltorv

Masser af jul i byen

Ambitionerne for julemarkedet stiger år for år, og 2023 har selvfølgelig ikke været nogen undtagelse.

Der er blandt andet kommet helt nye hytter, der skal huse både nye og allerede kendte julestandholdere.

Julemarkedet bliver blot én ting ud af mange, der sker i Aalborg City ved juletid.

Resten af årets juleprogram finder du lige her

Åbningstider for julemarkedet:

Mandag – fredag fra 12.00 – 18.00

Lørdag & søndag fra 10.00 – 18.00

Fredag 24. november er der åbent fra kl. 12.00 – 22.00 i forbindelse med Black Friday.

Fra fredag 15. december til og med lørdag 23. december er der åbent hver dag fra kl. 10.00 – 19.00.

Del artikel