Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så er det officielt: Julemanden kommer igen sejlende til Aalborg

Et af årets allerstørste og bedste traditioner bliver heldigvis også til noget i år.

I 2020 blev den aflyst grundet Corona, og der var bekymring for, hvorvidt traditionen måske skulle spares væk i år.

Men heldigvis kommer julen og julemanden på vanlig vis sejlende til Aalborg.

Det sker lørdag den 19. november, og programmet for dagen er nu klar.

Kører også rundt i midtbyen i kane

Det er nemlig også samme dag, hvor det store juletræ på Nytorv tændes.

Det har Aalborg City netop offentliggjort.

Klokken 11.00 kommer Julemanden sejlende ind til Honnørkajen omgivet af hele nisse-familien, og der bliver mulighed for billeder og håndtryk med selveste Julemanden.

Derefter kører han i kane sammen med borgmester Thomas Kastrup-Larsen rundt i Aalborgs midtby for at hilse på aalborgenserne.

Programmet for dagen ser således ud med cirkatider

Kl. 10.45: Aalborg Gardens Nisseorkester underholder.

Kl. 11.00: Julemandens skib lægger til ved Honnørkajen. Julemanden hilser derefter på alle børn.

Kl. 11.45: Borgmester Thomas Kastrup-Larsen holder velkomsttale til Julemanden.

Kl. 12:00: Julemanden og borgmesteren kører i kane igennem byens gader.

Ca. kl. 15.00 Det årlige juletræ fra Fredrikstad tændes på Nytorv for 60. gang.

Der synges og danses om juletræet, og serveres efterfølgende gløgg og æbleskiver ved Rådhuset til de fremmødte.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.