Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sallings julelys-tænding og J-dag: Her er din weekend i Aalborg

Af Simone Vestergaard

Der er nu officielt mindre end to måneder til juleaften – og derfor er der skruet helt op for julestemningen i Aalborgs midtby i dag.

Det er nemlig en november tradition, at stormagasinet Salling tænder deres gigantiske julebelysning, der lyser hele Nytorv op.

I dag, fredag d. 2. november kl. 17 står en masse aalborgensere traditionen tro klar til at se den smukke julebelysning.

Efterfølgende er der minikoncert med den velkendte musiker Peter A.G fra Gnags.

Sallings julebelysning er helt ekstraordinær.

Den består af omkring 500.000 pærer i belysningen, der får det til at se ud som om, at Salling er pakket ind som en enorm julegave.

Den er fordelt på 25.000 lyskæder, og selve arbejdet med at installere dem går i gang meget snart.

Du kan se mere om eventet her.

Den største J-dag nogensinde i Gaden

Det er J-dag i dag, hvor julebryggen frigives kl. 20.59. I år bliver det endnu vildere i Danmarks festgade nummer et.

Hele Jomfru Ane Gade omdannes nemlig til én stor fest med konfettikanoner og underholdning hele natten.

Alle diskoteker og barer har slået pjalterne sammen med Tuborg Julebryg om at holde et brag af en J-Dags fest på en kæmpe scene inde midt i Gaden.

Det hele starter kl. 20 om fredagen og juleøllen frigives kl. 20.59 – herefter fortsætter festen til den lyse morgen.

Du kan læse om alt det der sker i Gaden på J-dag her

Cocktails til en Vejgaard dollar

I aften er der rig mulighed for at få skudt weekenden i gang på bedste vis.

Den populære gourmetrestaurant SushiMania XO inviterer nemlig igen indenfor til en helt suveræn, og hyggelig Cocktailnight med unikke cocktails til en flad 50’er.

Så hvis ikke du har planer i aften, kan du med fordel smutte forbi Strandvejen – Dj YEK’s spiller sprøde beats hele aftenen.

Aftenen starter kl. 17. Og du kan læse mere om eventet her.

Apropos smagfulde, læskende drikke – har du læst om vores kommende MigogAalborg champagnesmagning på CLUB C?

Sallings julelys-tænding og J-dag: Her er din weekend i Aalborg

Fotostudie og barbershop under samme tag

På lørdag sker der spændende ting og sager hos Barber & Hårstylist Martin Svensson på Østerågade 4, 1.tv.

Han har nemlig slået sig sammen med reklame- og portrætfotograf Henrik Wagner G.

Martin Svensson har igennem otte år haft den populære Østeraa Hairlounge på samme adresse, men nu er det lavet om til en kombineret barbershop – og fotostudie.

Fra klokken 15 vil der være reception med både godt til øregangen, lidt lækkert til ganen, mulighed for at bestille tid og ikke mindst få stillet nysgerrigheden om det innovative koncept på forretningsfronten i Aalborg.

Du kan læse mere om makkerparret her.

Sallings julelys-tænding og J-dag: Her er din weekend i Aalborg
Henrik (tv) og Martin (th)

Nordjyske profiler på hest

På søndag skal et skarpt felt af nordjyske profiler dyste på galopbanen på Racing Arena Aalborg til dette års Celebrity Race 2018.

Sidste år deltog profiler som Jacob Risgaard, Thomas Thomsen, Lynge Jakobsen og Dan Jakobsen – men i år bliver det endnu vildere.

Startskuddet lyder kl 13.20. Her skal de 12 lokale kendisser dyste i evnerne som travkuske.

Feltet tæller blandt andet den tidligere AKKC-direktør Ernst Trillinsgaard, hans arvtager i direktørstolen Nicolaj Holm, komiker og vært Nicolaj Lange, og skolerådmand Tina French Nielsen.

Den forsvarende mester fra sidste år, Thomas Thomsen, som er direktør i det digitale bureau KonXion, står også klar til at genvinde titlen i år.

MigogAalborg har valgt at sponsorere en rytter og dermed støtte et godt formål. Valget er faldet på Nicolaj Lange, som var været på Aalborg Awards.

Se alle deltagerne her.

Alle indtægter fra eventet går til Racing Arena Aalborgs ungdomsafdeling Ikaros.

Du kan læse mere om eventet her.

Musik

2/11 Rasmus Walther i Musikkens Hus kl. 21
2/11 Pernille Rosendahl – Acoustic tour, i Vor Frue Kirke kl. 20
2/11 Sebastian Band – Royal Stage // Skråen kl. 20
2/11 Tundra // Skråen by Night kl. 22.30
2/11 NGP finale 2018 i Musikkens Hus kl. 19
2/11 Aalborg Metalfestival på Gammeltorv kl. 19 (d. 1.-3. november)
3/11 Jacob Bellens i Musikkens Hus kl. 20
3/11 Infernal – Royal Stage // Skråen kl. 20
3/11 2nd Strike // Skråen by Night kl. 22.30
3/11 Gejst præsenterer Freja Würtz, kl. 12

Events

2/11 Lystændingsfest i Salling Aalborg – Koncert med Peter A.G. kl. 17
2/11 J-Dag i Jomfru Ane Gade kl. 12
2/11 C-Dag på CLUB C kl. 21
2/11 Magisk jul med eventyrligt lys-og lydshow i Skulpturparken Blokhus kl. 11
2/11 Bolig, Mad, Design messe i Aalborg Gigantium kl. 13
2/11 Cocktail Night på SushiMania XO kl. 17
2/11 Old School Hip Hop på GAME Streetmekka kl. 16
3/11 Nordlux lagersalg kl. 9
3/11 Reception – Martins Barbershop & Henrik Wagner G Photography kl. 15.05
3/11 Fødevaremarked i Nordkraft kl. 10
3/11 EPJ Design lagersalg kl. 10
3/11 Legends of Gambero Rosso, hos Ristorante SanGiovanni kl. 18.30
4/11 Gratis prøveklatring i nye lokaler, i Aalborg Klatreklub kl. 13
4/11 Celebrity Race på Racing Arena Aalborg kl. 13
4/11 Foredrag om Trampedach på Kunsten kl. 14.30 (udsolgt)

Opsætninger

3/11 Larsens Teatersuppe, på Aalborg Teater kl. 12
3/11 Format 3: Bergmanaften på Aalborg Teater kl. 19.30
4/11 Søndagstur på Kunsten kl. 14

For børnefamilierne

4/11 De bedste danske børnesange med Silja Okking, i Musikkens Hus kl. 16
4/11 Sjov Søndagslegeland i DGI huset Nordkraft kl. 12
4/11 Børne yoga hos FOKUS på Hadsundvej 180 kl. 11

Er du sulten?

Morgenmad, frokost eller aftensmad? Få inspiration til hvor i kan spise i Aalborg i MigogAalborgs spiseguide. I spiseguiden finder du blandt andet nøje udvalgte restauranter, caféer, take-away steder der ligger i Aalborg. Tjek det ud lige her.

Du kan hente spiseguiden ned på din telefon, så du altid har den lige ved hånden. Og den er helt gratis for dig at bruge.

Åbn din browser (Safari) -> gå ind på https://migogaalborg.dk/spiseguide/ -> Tryk på det midterste ikon i menulinjen i bunden -> Føj til hjemmeskærm

OG voilá! Så har I altid et stort overblik lige ved hånden, når der skal besluttes hvor I skal spise. 

Sallings julelys-tænding og J-dag: Her er din weekend i Aalborg

Husk også at hente MigogAalborgs app, Eventmap, som samler alle begivenheder i Aalborg.

Download af app’en er gratis og ganske simpel:

Åbn din browser (Safari/Chrome) -> gå ind på eventmap.dk -> Følg guiden på skærmen – 10 sekunder senere har du EventMap på din telefon.

Del artikel

Andre læser også