Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julekrise i BilligBlomst: Store forsinkelser udskyder årets udstilling

Af Stine Kjølby Christensen

Nu er der ikke længe til, at vi når den tid på året, hvor folk er rygende uenige om, hvorvidt det er for tidligt at finde julekasserne frem.

Supermarkederne begynder så småt at fylde hylderne med bridgeblanding og juleskum, og mens nogen jubler, er der andre, der går hjem og ruller gardinerne ned.

Hos BilligBlomst i Aalborg har man dog aldrig været bange for folks meninger.

Derfor er der normalt pyntet op i plantecenteret allerede, når sommerferien er ved at være slut.

Sådan har det dog ikke været i år.

Krigen har udskudt udstilling

Hvis man lægger vejen forbi BilligBlomst i dag, mødes man stadig af et meget begrænset juleudvalg – med undtagelse af den gigantiske julemand, der byder én velkommen ved indgangen.

Julekrise i BilligBlomst: Store forsinkelser udskyder årets udstilling

Indtil videre består det primært af lidt julekugler, gavepapir og gengangere fra forrige år.

Og det er der en særlig grund til.

Til TV 2 Nord fortæller centerchef Fethi Polat, at det i år har været ekstra svært at få julevarerne frem “til tiden.”

Dette skyldes krigen i Mellemøsten, som har forlænget fragtruten i år.

Ifølge BilligBlomsts egne sociale medier starter julesalget officielt den 22. september, men det er først i de følgende uger, at julestemningen for alvor vil indtage plantecenteret, når de fleste varer forventes at ankomme.

Julekrise i BilligBlomst: Store forsinkelser udskyder årets udstilling
Julekrise i BilligBlomst: Store forsinkelser udskyder årets udstilling

Til sammenligning kunne MigogAalborg i 2023 melde, at årets juleforberedelser allerede var startet den 11. juli.

BilligBlomst plejer også at skyde efteråret i gang med en stor Halloween-udstilling, men den bliver også minimal i år grundet de uforudsete forhindringer.

Del artikel