Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julehygge med udsigt over Fjorden: JØRN forkæler med speciel julemenu

Af Stine Kjølby Christensen

Annonce

For manges vedkommende er den årlige julefrokost snart på trapperne, og måske er ordet nok til, at du allerede nu får hovedpine, ondt i maven og kan mærke, hvordan tømmermændene kommer til at passere igennem din krop.

Men hvem siger, at en vellykket julefrokost nødvendigvis er lig med kvalme, forstoppelse og dårlig samvittighed?

Hos Restaurant JØRN vil man gerne gøre op med netop den opfattelse, og i stedet sætte fokus på, hvad julen i virkeligheden handler om.

Julehygge med udsigt over Fjorden: JØRN forkæler med speciel julemenu
Foto: Restaurant Jørn

Ingen trængsel og alarm

Restaurant JØRN er i forvejen kendt og elsket i Aalborg for deres elegante frokostretter af sæsonprægede råvarer. Hos JØRN skal det være enkelt – men uden fare for at mangle noget.

Dette kommer også til at gøre sig gældende, når JØRN fra november får en helt særlig form for julefrokost på menuen.

”Vi har præsenteret en julemenu, som nok er lidt anderledes end andre steder i byen,” afslører Tina Jakobsen, som til dagligt både er køkkenchef hos JØRN og Café Aalto.

”Generelt er jeg meget imod madspild, så det bliver ikke den klassiske julebuffet, hvor halvdelen af maden alligevel levnes og smides ud.

Vi prøver i stedet med et mere hyggeligt social dining koncept, hvor gæsterne løbende får serveret klassiske juleretter – med et moderne twist.”

Julefrokostmenuen kan deles af helt ned til fire personer, imens man i ro og mag kan nyde hinandens selskab i den hyggelige restaurant – og selvfølgelig udsigten udover smukke Limfjorden.

Vi har allerede smagt på lækkerierne hos JØRN, og der er ingen tvivl om, at det er en utraditionel julefrokost-menu på den gode måde.

Menuen består blandt andet af;

Stegte sild med æggecreme og løg
gravet laks med sennepsdressing og dild
bagt torsk med håndpillede rejer og citron
grov leverpostej med svampe, bacon og rødbeder
rosastegt andebryst med rødkål og andesauce
braiseret svinenakke med kartofler og tyttebær
julemedister med sennep
danske oste
lækker ris a la mande.

”Når man holder julefrokost på denne her måde, så bliver det mere uformelt, og mere som hvis man havde gæster derhjemme.

Der vil være ro til at nyde maden og hinanden, men selvfølgelig også en lille snaps, hvis man har lyst til dét,” siger Charlotte Johansen, som er restaurantchef hos JØRN.

Julehygge med udsigt over Fjorden: JØRN forkæler med speciel julemenu

Klassikere med et twist

For danskerne er julen generelt en tradition, der helst ikke skal røres for meget ved. Men på trods af den moderne tankegang i restaurantens køkken, så bliver det ikke et problem i JØRNS julemenu.

”Vi vil gerne holde fast i, at julemad skal være en tradition, og derfor kommer vi også til at servere velkendte klassikere som sild, medister, and, og ris a la mande.

De danske grundværdier skal skinne igennem, men vi forsøger alligevel at sætte vores eget præg på retterne, så man samtidigt kan få en fed madoplevelse.” siger Tina.

Jul hos JØRN

Utzon Centeret, hvor Restaurant JØRN holder til, er kendt som et stilrent og klassisk hus, men inden længe vil væggene alligevel blive prydet med nostalgisk julepynt – helt i tråd med restaurantens stil.

”Vi kommer til at køre med den klassiske julepynt, dog uden at den bliver larmende. Vi ønsker, at der skal være en rolig og hyggelig stemning hernede – og med masser af plads til at nyde alt det, julen virkelig handler om,” afslutter Charlotte.

Julefrokosten til frokost hver tirsdag-søndag samt torsdag-lørdag aften de to første weekender i december.

Menuen kan nydes af ned til fire personer og helt op til 110. For store selskaber er der endda mulighed for at booke Utzons store konferencelokaler – dem kan du læse meget mere om her.

Det er også muligt for større selskaber at booke plads om aftenen.

Læs mere om Julefrokosten hos JØRN her. 

Del artikel

Andre læser også