Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julehjælp til Aalborgs restauranter: Sådan kan du støtte op

Af Michael Qureshi

Det gjorde ondt på landets restauranter og caféer, da Mette Frederiksen i onsdags gik til pressemøde med meldingen om at droppe julefrokosterne og større sociale arrangementer.

Siden er beskederne tikket ind hos restauratørerne rundt omkring i Aalborg, og det har ikke været opløftende meldinger.

Større selskaber og julefrokoster aflyses på stribe, og selv bookinger på mindre selskaber helt ned til to personer er også blevet aflyst mange steder.

Mange ser det nemlig som en del af opfordringerne, at man aflyser sit restaurantbesøg, selvom det slet ikke er tilfældet.

Restauranter og caféer i byen er heller ikke lukket ned som i december sidste år.

Så nu står med de med mange tomme borde og store regninger, de må stå med selv.

Det er virkelig ærgerligt, at vi igen står her med en masse aflysninger som sidste år.

Så det er bare så vigtigt, at vi bevarer den positive stemning og får fortalt, at det er trygt at spise ude, da vi jo igennem snart to år med Corona har masser af erfaring til at håndtere og følge retningslinjerne,” siger Martin Klyvø, indehaver af Caféministeriet.

Julehjælp til Aalborgs restauranter: Sådan kan du støtte op

Vigtigt at vi støtter op lokalt

Hos Nordjysk Mad og Turisme har man i samarbejde med Aalborg cafeer og restauranter udarbejdet et positivt og konkret budskab, som man håber, at nordjyderne tager til sig.

Det er nemlig vigtigt, at man nu støtter op lokalt og giver sin opbakning til branchen.

”Vi står desværre det samme sted som sidste år. Så det er vigtigt at vi gør en indsats og står sammen.

Vi er glade for den opbakning, vi kan mærke fra de lokale medier, og vi håber at vores budskab når ud til restaurantgæster og erhvervslivet i tide, så julen bliver med en masser lækre madoplevelser,” siger stifter og formand for Nordjysk Mad & Turisme, Sarah Kruse.

Nordjysk Mad & Turisme kommer her med konkrete forslag til at sende julehjælp til byens restauranter og caféer.

Erhvervslivet har følgende gode muligheder for at støtte op;

  • Kompensere for den aflyste julefrokost ved at købe Let´s Eat Aalborg gavekort til sine medarbejdere, så de i mindre grupper kan tage ud og fejre julen alligevel. 
  • Alternativt give en større julegave i år, ved at supplere julegaven med det gavekort til branchen. Gavekortet er stadig skattefrit og hører ikke under bagatelgrænser for personalegoder.
  • Sidst er det også en idé ikke at aflyse sin julefrokost med en restaurant, men i stedet skyde sin bookning til et senere, så både medarbejdere og restauranten ser hinanden på et senere tidspunkt.

Gavekortet kan købes her

For private restaurantgæster lyder de gode forslag;

  • Er din julefrokost aflyst, så snyd ikke dig selv for julehyggen og den lækre julemad. Det er fortsat trygt at gå ud, så tag i stedet familie, venner mv under armen og nyd julens lækkeriet hos byen restauranter.
  • Giv gaven der passer til alle maver, med et Let´s Eat Aalborg gavekort til dem du holder af, som kan indløses på 60 af byens spisesteder.
  • Sætter coronaen begrænsninger, så er det netop en god mulighed for at nyde take away fra din yndlingsrestaurant derhjemme

Holder kokkehuen højt

Det er gode forslag, som Mads Hyllested fra Applaus og Bistro Dejavu støtter op omkring.

“Vi så meget frem til en travl juletid, og er selvfølgelig kede af udviklingen.

Men vi holder kokkehuen højt, og er både glade for de alternative tiltag og den gode opbakning.

Vi håber stadig at se gæster i vores lokaler, og ellers er vi klar med lækker mad og god stemning, samt til at indløse Let’s Eat Gavekort til madoplevelser hos os i nær fremtid.”

Det overordnede budskab er for alle. Det er fortsat trygt at spise ude.

Find julemenuer, Takeaway m.fl i Aalborg her

Del artikel

Andre læser også