Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julefrokost-menu til 99 kr.: Meny i Kennedy gentager sidste års store succes

Af Frederikke Hougaard Hansen

Om et splitsekund er julen over os – med alt, den indebærer.

Julepynt, julesange, julegaver, julekalender, julestemning og ikke mindst julefrokost!

Det bliver mindst lige så travl en tid, som det altid har været, så hvorfor ikke lade andre tage sig af årets julefrokost, så du for en stund kan smække benene op?

MENY i Kennedy har den lette løsning til dig, der sætter pris på god mad, men ikke kan finde tiden i al juleræset til at kokkerere selv.

Og det er, hvad enten det gælder 4, 10 eller 30 personer, og ligegyldigt om I ønsker et mindre, større, stort eller kæmpestort julebord.

Du kan bestille julefrokosten fra nu og frem til fem dage før, gæsterne kommer.

Julefrokost for enhver smag

MENY Kennedy har lanceret fire forskellige julemenuer igen i år. Tre af dem er fra kædens side, men for at omfavne flest muligt, har MENY Kennedy valgt at tilføje en ekstra menu til kun 99 kr. pr. kuvert.

”Vi havde stor succes med menuen til 99 kr. sidste år, så selvfølgelig kan den bestilles igen i år.

Især de unge mennesker sætter pris på et billigere alternativ, hvor det hele er meget mere simpelt, men stadig uden fare for ikke at blive mæt,” fortæller købmand, Michael Andersen, til MigogAalborg.

Ligeledes er denne menu ideel for de mindre selskaber, da man kan nøjes med at bestille kun fire kuverter, hvor man ved de andre menuer skal bestille minimum 10.

Menu til kun 99 kr. pr. kuvert kan ses herunder.

Marineret sild med karrysalat

Fiskefilet med citron og remoulade

Ribbenssteg med rødkål

Leverpostej med bacon og champignon

Risalamande med kirsebærsauce og mandler

Tilkøb pr. person:

Hjemmelavet sylte med sennep og rødbeder + 20,-

Grønlangkål med kogt medister + 20,-

Brød og smør + 15,-

Til forskel ses herunder den luksuriøse menu, som MENY tilbyder til 199,95 kr. pr. kuvert:

2 slags marineret sild med karrysalat

Gravad laks med rævesauce

Æg pyntet med rejer og mayonnaise

Fiskefilet med citron og remoulade

Ribbensteg med rødkål

Bacon postej med champignon og bacon

Glaseret hamburgerryg med grønlangkål

Tarteletter med høns i asparges

Sylte med sennep og rødbeder

Brie med druer

Risalamande med kirsebær og mandler

Brød og smør

Udover disse to menuer, ligger derimellem en menu til 129,95 kr. pr. kuvert og en til 159,95 kr pr. kuvert.

MENY Kennedy har altså løsningen, uanset hvilken type julefrokost du skal holde.

”Vi tilpasser os altid kundens ønsker bedst muligt, så alle er glade og kan slappe af og nyde julen” lyder det fra Michael.

En delikatesse på højt niveau

I delikatessen møder vi Thomas Søndergaard, som ser frem til at lave julemad i lange baner.

Thomas har mange års erfaring inden for branchen og har baggrund inden for både delikatesse og slagter.

Der er derfor gode råd at hente, hvad end det gælder risalamande eller kød.

På MigogAalborgs facebookside kan du lige nu deltage i konkurrencen om en julefrokost til seks personer inklusiv snaps, øl, shots og snacks.

Du deltager ved at:

  • Like opslaget (udgivet mandag 11. november kl. 19.45)
  • Skriv i Facebook-opslaget hvad Meny Kennedys specielle julefrokost-menu koster
  • Skriv mindst en du gerne vil holde en hyggelig julefrokost sammen med

Er du ikke den heldige vinder, kan du bestille din julefrokost fra 99 kr. pr. kuvert ved henvendelse i delikatessen i MENY Kennedy, via besked på MENY Kennedys facebookside eller på telefon 99 34 04 32.

Del artikel