Julefrokost i et anderledes år: Event Aalborg har styr på maden og lokalerne

Skrevet af: Aske Bisgaard Pedersen

I aften er det juleaften… der er længe, længe til!

Okay, i aften er det ikke helt juleaften, og der er ganske vist stadig lidt længe til. Men det er til gengæld lige tiden til at få styr på årets måske fedeste fest.

Det er den dag på året, hvor der er carte blanche for pinlige udskejelser med kollegerne, eller hvor snaps gladeligt hamres ned efterfulgt af en sildemad.

Du gættede rigtigt: Det er tid til at få planlagt årets julefrokost. Normalt er julefrokosterne allerede på plads langt de fleste steder på denne side af sommeren.

Men i et år hvor stort set alt selskabeligt er aflyst på grund af Corona, så har mange valgt at udskyde beslutningen om julefrokosten.

Arranger julefrokosten med alt inklusiv

Det kan være uoverskueligt at arrangere den perfekte julefrokost og få styr på alt fra mad og drikke til musik, lokation og servicering.

I stedet for at bruge unødige interne ressourcer, er det muligt at uddelegere planlægningen til de professionelle.

De findes nemlig og hedderEvent Aalborg, hvor Matias Drejer og hans team med mere end seks års erfaring er specialister i at skabe den fedeste fest.

“I samarbejde med Mad Med Mest kan vi tilbyde fede totalløsninger til julefrokoster på en lang række attraktive lokationer i Aalborg centrum,” fortæller Matias Drejer, og fortsætter:

”Vi kan både arrangere private julefrokoster for virksomheder, men har også mulighed for åbne julefrokoster med flere selskaber.”

Event Aalborg har blandt andet leveret fede fester til steder som Stofa og Shaping New Tomorrow.

Hele corona-situationen har ikke gjort det nemmere for særligt virksomheder med den årlige julefrokost, og flere står nu fortvivlede og mangler et sted.

“Mange julefrokoster er booket ind på større steder og bliver ikke til noget alligevel. Det kan vi hjælpe med. Vi har forskellige lokationer med kapacitet på op til 250,” forklarer Matias. Er bekymringerne på andet end lokalerne, er der også råd for dét:

“Hvis en virksomhed derimod selv stiller lokaler til rådighed, tilbyder vi også ud af huset-løsninger med fuld service med alt fra opsætning, mad, pynt, musik, bar og så videre.”

Flere datoer allerede fuldt booket

Det kan virke til, at det er tidligt allerede at tænke på jul, når sommeren knap er overstået. 

Men vil du have Matias og Co. til at være garant for en uforglemmelig julefrokost, hvor der ikke skal løftes en finger? Så er det med at være hurtig, da flere datoer allerede er fuldt booket.

“Vi har oplevet en enorm efterspørgsel efter vores julefrokost-løsninger i år, og der er allerede bestilt mere end 1000 kuverter, så man skal ikke vente for længe, hvis man ønsker en specifik dato,” siger Matias Drejer.

Der er ingen undskyldning for at udskyde planlægningen yderligere, for det bliver altså ikke meget nemmere.

“Fordelen ved den totale løsning er, at festarrangørerne bare trykker på én knap. Så står vi for resten”, forklarer han.

Book julefrokosten med det samme

Har din virksomhed endnu ikke styr på årets julefrokost, så de underholdende historier er sikret det næste år? Eller mangler du og slænget et sted at drikke en jule-kæp i øret med lækker mad og god musik.

Så er det med at få kontaktet Event Aalborg eller hive fat i HR eller festudvalget, så årets fest kan blive en realitet.

Julefrokostpakken koster 649 kr. pr. kuvert, mens Deluxepakken med cocktailbar koster 849 kr.

Læs mere om julefrokost-løsningerne her.