Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul under stenhvælvingen: Duus Vinkjælder er klar med overdådig julebuffet

Af Stine Kjølby Christensen

Der er traditioner, man ikke må rode for meget ved.

En af dem er julebuffeten hos Duus Vinkjælder, hvor både stemning og smag er præcis, som de fleste drømmer om, når kalenderen rammer … eller nærmer sig … december.

Under Jens Bangs Stenhus’ massive stenhvælv dufter der allerede af jul.

Her er bordene dækket til både frokost og aften med alt det, vi forbinder med en rigtig dansk jul.

Siden Peter Kragh overtog ansvaret for buffeten for 30 år siden, har opskriften været den samme: De klassiske retter, som folk vender tilbage til år efter år.

“Vi har aldrig følt behov for at lave det om.Folk kommer her, fordi de ved, hvad de får.

Det er traditioner, og det vil vi gerne holde fast i,” fortæller Peter, mens han peger på det bugnende kolde bord, der frister med flere slags sild, stegte fiskefileter og et ostebord, der kan tilfredsstille selv den mest kræsne gæst.

Jul under stenhvælvingen: Duus Vinkjælder er klar med overdådig julebuffet

Klassikere, der holder

Det varme bord er næsten en historie for sig.

Her er det retter som flæskesteg, brunede kartofler og grønlangkål, der ofte får folk til at tage en ekstra portion – og én mere.

Her på MigogAalborg er vi især vilde med netop dem, der byder på alt fra stegt medister til én af de bedste grønlangkål, vi nogensinde har smagt.

Jul under stenhvælvingen: Duus Vinkjælder er klar med overdådig julebuffet

Og det hele sluttes selvfølgelig af med en risalamande, hvor der ikke bliver sparet på noget – de er rundhåndede med vaniljen, og kirsebærsaucen er lige, som den skal være.

Jul under stenhvælvingen: Duus Vinkjælder er klar med overdådig julebuffet

I buffeten finder du:

Stegte sild med løgringe

Marineret sild med hjemmelavet karrysalat

Kryddersild med kapers og hakkede løg

Lun rødspættefilet med remoulade

Rejer med mayo og citron

Æg med kaviar

Ferskrøget laks med asparges

Lun leverpostej med bacon og champignon

Lun skinke med julesalat

Grønlangkål og brunede kartofler

Stegt medister og lune frikadeller

Lun andebryst og ribbensteg med rødkål

Ostebord med kiks

Frisk frugt

Risalamande med varm kirsebærsauce

En oplevelse i sig selv

Men det er ikke kun maden, der trækker folk til.

De historiske rammer gør også noget helt særligt for oplevelsen.

De gamle stenvægge og buede hvælvinger giver følelsen af at træde tilbage i tiden.

“Jeg tror også, at det er en af grundene til, at folk bliver ved med at komme her. Der er ikke mange steder som dette – det er helt unikt,” siger Peter.

Jul under stenhvælvingen: Duus Vinkjælder er klar med overdådig julebuffet

Buffeten er en tradition, som mange nordjyder ikke vil undvære – og de fleste weekender frem til jul er allerede helt udsolgte.

“Det har de efterhånden været længe.

Der er enkelte dage, hvor vi kan finde plads, hvis man kun er to personer, men ellers er der godt fyldt op helt frem til jul,” fortæller Peter Kragh.

Heldigvis har Duus Vinkjælder åbent til både frokost og aften, også i hverdagene – og her er der stadig ledige pladser.

Læs mere her.

“Vi elsker, at der er så stor opbakning hvert år. Det betyder, at vi kan blive ved med at holde fast i traditionerne og servere julen, som folk gerne vil have den,” slutter Peter.

Så er du til julemad, historiske omgivelser og et strejf af nostalgi, så er Duus Vinkjælders julebuffet stedet, du ikke må gå glip af denne jul.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien