Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul på rådhuset: Giv en julegave til et udsat barn

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Aalborg Events
Foto: Aalborg Events

Igen i år åbner Aalborg Rådhus dørene for ægte julestemning, og fra den 1. december til den 22. december kan du atter lægge vejen forbi Gammeltorv og lade dig indhylle i den gode, gammeldags jul.

Som en del af rådhusets julestemning arrangeres der igen i år en indsamling til fordel for Kirkens Korshær.

Det betyder, at frem til den 15. december har du mulighed for at aflevere en gave, som vil blive videreformidlet til familier, der modtager julehjælp under et arrangement den 16. december.

Jul på rådhuset: Giv en julegave til et udsat barn

Gaverne skal være nyindkøbte og pakket ind og kan rettes mod børn helt op til 18 år.

Det eneste krav er, at der noteres både køn og alder på det barn, gaven er beregnet til, samt en cirkaværdi, så fordelingen af gaverne kan blive retfærdig.

Eventuelle gaver, som indleveres efter den 16. december, vil stadig blive afleveret til Kirkens Korshær, der vil sørge for at fordele dem blandt familier, der modtager julehjælp.

Jul på rådhuset

Udover den gode gerning har du også mulighed for at besøge rådhuset og opleve Borgmesterstuen, hvor der udstilles miniature julehytter fra julemarkedet på Gammeltorv.

Derudover kan du også få en oplevelse med udstillingen ‘Havet/Imaq’, hvor en række grønlandske kunstnere fortolker havet som tema i deres kunst.

Udstillingen rummer en stor mangfoldighed både i forhold til, hvordan kunstnerne har forholdt sig til temaet og i deres valg af udtryksformer. Kunstnerne arbejder i forskellige medier såsom skulptur, foto, maleri og grafik.

Nogle fokuserer på havets rolle i et grønlandsk fangersamfund og trækker på myter og sagn fra grønlandsk kultur, mens andre tager fat på identitetsspørgsmål, klimaforandringer eller storpolitik.

Desuden byder Aalborg Dameroklub traditionen tro på delikatesser i julecafeen på rådhusets stueetage.

Åbningstider:

Hverdage fra 13-18

Lørdag-søndag fra 11-18

Sidste uge op til jul fra 13-19

Bemærk, at rådhuset først åbner kl. 15 den 1. december.

Del artikel

Andre læser også