Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul på alle hylderne: Aalborg-café klar med de vildeste julekager

Af Anders Winther
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Selvom julen altid er forbundet med flæskesteg og and i forskellige afskygninger, må vi ikke glemme, at det også er en højtid for det søde køkken.

Og hvis der er et sted, der er kendt for sit søde køkken, må det uden tvivl være KaffeFair på Strandvejen.

Lige så snart vi kom ind i den hyggelige café, blev man mødt med duften af friskbagt brød, kaffe og kage. Og ikke nok med dét, var der også pyntet op til den kommende julehøjtid med gigantiske honningkagehuse.

Det var umuligt ikke at komme i god stemning.

Jul på alle hylderne: Aalborg-café klar med de vildeste julekager
Foto: Simone Kjølby Christensen

Vi kom netop ind for at undersøge de nye julenyheder, som KaffeFair havde fået i montren. Og det var ikke så lidt!

Udvalget bestod af en julesnegl, en marokkansk julekage, en “Nonnette”, som var flankeret af hjemmebagte pebernødder samt en varm kakao med pebermyntesmag.

Hvis du allerede begynder at svede nu, kan vi godt forstå dig. Men i publicservicens navn var vi “nødt til” at smage på det hele.

Nonnette, 35 kr.

Hvis du ikke lige ved, hvad en Nonnette er, skal vi nok lige hjælpe med at forklare det.

Kagen kan bedst betegnes som en fransk gingerbread-kage med honning og marmeladefyld. I dette tilfælde var det abrikos og rom.

Derudover en citronglace, glasur og friske ribs.

Jul på alle hylderne: Aalborg-café klar med de vildeste julekager
Foto: Simone Kjølby Christensen

Kagen var dejligt blød, som man forventer af en ordentlig honningkage. Smagen i marmeladen var dejligt intens, uden at den overmandede de varme krydderier i kagen.

Citronglacen og de friske ribs var en dejlig syrlig tilføjelse, der gav den perfekte balance til alt det søde.

Vi giver Nonnette 5 ud af 6 stjerner.

Jul på alle hylderne: Aalborg-café klar med de vildeste julekager

Julesnegl, 35 kr.

Som med alle andre (spiselige) snegle er der i særdeleshed én ting, der afgør, hvor god den er: Mængden af snask.

I dette tilfælde må vi bare sige, at snask-alarmen bimlede og bamlede.

Jul på alle hylderne: Aalborg-café klar med de vildeste julekager
Foto: Simone Kjølby Christensen

Ikke nok med, at der var masser af kanelmasse, virkede det til, at sneglen også var glaseret med en appelsinsirup og derefter toppet med mandler.

Samspillet mellem kanel og appelsin var virkelig lækkert, og gjorde, at ingen af elementerne blev for meget hver især.

Vi bliver også nødt til at give julesneglen 5 ud af 6 stjerner.

Jul på alle hylderne: Aalborg-café klar med de vildeste julekager

Gateau marocain, 45 kr. med creme, 35 kr. uden

Denne kage lyder lidt mere kompliceret end den er.

Kort fortalt, så er det en appelsinkage med appelsinsirup, citrontimian og cremefraiche-creme.

Det var svært at vide, hvad man helt skulle forvente af sådan en bølle, men den endte faktisk med at blive dagens helt store overraskelse.

Da vi tog den første bid af den marokkanske julekage, blev der udbrudt et kæmpe “WOW!”

Jul på alle hylderne: Aalborg-café klar med de vildeste julekager
Foto: Simone Kjølby Christensen

Kagen var svampede på den perfekt, syndige måde og appelsinsiruppen og cremefraiche-cremen hjalp hver især med at gøre den endnu bedre.

Selvom alle de andre kager smagte fantastisk, var der ingen tvivl om, at det var denne kage, der løb med titlen som dagens bedste.

Det skal siges, at kagen er glutenfri, og i princippet også laktosefri, hvis du undlader cremen. Men det gør du ikke.

Vi giver det marokkanske vidunder 6 ud af 6 velfortjente stjerner.

Jul på alle hylderne: Aalborg-café klar med de vildeste julekager

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien