Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Største investering nogensinde: Jul i Zoo bliver ekstra magisk

8c085cdb-2664-485b-89a6-80058b8237af-e1763022935677

Snart forvandler Aalborg Zoo sig igen til Aalborgs største juleunivers.

På få år har juleudsmykningen af haven udviklet sig til at blive en fast tradition for tusindvis af familier. Og i år hæver Aalborg Zoo ambitionsniveauet markant.

Blandt andet venter en helt særlig gave til gæsterne: et spektakulært lys-mapping-show på savannestalden.

Et magisk lysshow på savannestalden

Årets helt store nyhed finder man i Afrika-området, hvor savannestalden danner lærred for en gigantisk “lys-mapping” – den største af sin slags i Nordjylland.

Hvert tiende minut udfolder en poetisk lysfortælling sig på taget og bringer dyr, natur og julestemning til live i vintermørket.

“Vi kalder det ‘Gaven til nordjyderne’. Lys-mappingen bliver en ikonisk oplevelse, som man kun kan få her i Aalborg Zoo,” fortæller direktør Henrik Vesterskov Johansen.

“Det er vores største investering til Jul i Zoo nogensinde, og vi glæder os til at vise, hvordan teknologi, natur og jul kan smelte sammen i et magisk øjeblik.”

Mens gæsterne nyder showet, kan de udforske boderne omkring Juletorvet, hvor lokale håndværkere viser, hvordan naturens materialer kan forvandles til unikke gaver. 

Her vil dufte af brændte mandler og varm kakao, og de mange stadeholdere kommer til at friste med lokale specialiteter og inspiration til julebordet.

Nyhed i Tropehuset: Et blomstrende lyseventyr

I Tropehuset venter endnu en nyhed – den største indendørsinstallation i Jul i Zoo’s historie.

Frivillige har skabt en blomstrende lysfortælling med kæmpe blomster og svævende kærlighedsduer, der spreder farver og varme midt blandt krokodiller, aber og skildpadder.

“Tropehuset er en udfordring, fordi vi arbejder i et tropisk miljø med fritlevende dyr,” fortæller Henrik Vesterskov Johansen.

“Derfor er alle materialer nøje udvalgt til at være både sikre, holdbare og bæredygtige – og det gør oplevelsen endnu mere imponerende.”

Julemandens nye landsby

For de yngste gæster flytter julemagien ind i Julemandens helt egen landsby ved legepladsen. 

Her kan børnene møde julemanden, aflevere ønskesedler og udforske små julehytter fyldt med bamser og mekaniske overraskelser.

Tradition og fornyelse hånd i hånd

“Jul i Zoo følger traditionen, men oplevelsen er aldrig den samme,” siger Henrik Vesterskov Johansen.

“Hvert år tilføjer vi nye installationer, tableauer og udsigtspunkter, så gæsterne altid kan glæde sig til noget særligt. I år har vi skruet ekstra op for ambitionerne, men samtidig holder vi fast i det nære og hyggelige, som tusindvis af familier vender tilbage for.”

Jul i Zoo 2025 åbningstider:

21.–23. november

28.–30. november

5.–7. december

11.–23. december

25.–28. december

alle dage fra kl. 15 til 20.


Der er reduceret pris på Jul i Zoo-billetter, og årskort giver naturligvis også adgang til oplevelsen efter mørkets frembrud.


Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.