Ho, ho, ho!: Nu kan du holde jul i juli i Gaden
Juli har jo kun ét bogstav for meget til at være lig med flæskesteg, bjældeklang og grantræer i stuerne.
… Og vejret disse dage leder også snarere tankerne hen på vanter og sneboldkamp end en gang solbadning på stranden marineret i faktor 40.
Men nu det altså en realitet, når en af Gadens beværtninger den inviterer til ‘Jul i juli’.
Julebryg og julepynt
Er du typen, der altid synes, der er liiidt for lang tid til jul?
Så har du det på samme måde som Sprutten, der sætter kolorit på den grå og våde tilværelse den 29. juli.
“Vi synes, der er lidt for langt mellem jul hvert år, så i år bringer vi jer stemningen i Juli!,” skriver de på Facebook.
Spruttens lokaler vil naturligvis blive pyntet op til jul, uanset hvad temperaturen udenfor siger.
Der vil desuden være julebryg til 15 kroner, og rygtet går på, at julemanden også kommer forbi til et sommervisit.
Så hvis du er klar til en ægte sommerjul, er det altså bare med at tage alskens godtfolk under armen og svinge forbi Sprutten den 29. juli fra kl. 15.00.
For at være sikker på at få en plads kan du bestille bord til dagen her.