Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul for alle pengene: 8 steder du skal besøge i december

Af Stine Kjølby Christensen

Julen er en dejlig tid.

Men uanset hvor meget vi elsker den, så kan vi ikke komme udenom, at højtiden samtidigt kan være hektisk med job, praktiske gøremål, julegaveræs og planlægning af, hvordan vi får det meste ud af vores længe ventede december.

Her kan det være sundt at stoppe op og overveje om måneden ikke i stedet burde bruges på kvalitetstid med dem, vi har kær – og i så fald: Hvor og hvornår?

Det svarer vi på her, hvor vi har samlet Nordjyllands bedste bud på hyggelige juleaktiviteter for både børn og voksne.

Julemarked på Voergaard Slot

Voergaard Slot er et af landets smukkeste renæssanceslotte, og traditionen tro danner det smukke slot ramme om et af Nordjyllands fineste julemarkeder.

Årets tema er “Sneprinsessens Bryllyp”, hvor den kongelige hofleverandør Bjarne Als fra Bering House of Flowers vil pryde slottet med smukke og romantiske dekorationer.

Hvis du besøger slottet, kan du se frem til mere end 70 udstillere i de smukke og storslåede slotslokaler, laden, i slotsgården og rundt omkring det store område.

Der vil være noget for enhver smag, og de mindste kan aflevere ønskesedlen til Julemanden og møde en masse nissebørn.

Åbningstider: Lørdag-søndag d. 9/12 og 10/12 kl. 10.00-16.00

Jul for alle pengene: 8 steder du skal besøge i december

Klarborgs Nissehus

Vi har for nylig besøgt Nissehuset ved Klarborg, og vi var fulde af begejstring. Det er efterhånden blevet en populær tradition, som hvert år tiltrækker tusindvis af nordjyder.

For børnene er der nissejagt i skovarealet, hvor flere grene af familien Klarborg i alle aldre agerer små nisser i krattet, og den store julemand går rundt og deler godter ud.

I år har Etly Klarborg åbnet en helt ny æbleskive-bod i et overdækket areal lige ved Nissehuset, så der nu er endnu bedre plads til at nyde æbleskiver og gløgg.

Du kan jagte nisser og spise æbleskiver den 10. december og 17. december i år. Der er åbent fra 11-16.

Jul for alle pengene: 8 steder du skal besøge i december

Julemarked i Aalborg

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi er meget begejstrede for Aalborgs hyggelige julemarked. Vi har allerede lavet en liste med fem af vores favoritboder, som du kan finde lige her.

Markedet ligger helt ideelt i hjertet af Aalborg, hvor man kan få et hyggeligt afbræk fra det til tider stressende gaveræs.

Julemarkedet har åbent helt frem til den 23. december. Find åbningstiderne her.

Kombiner evt. dit besøg på julemarkedet med et besøg hos Caféen på Gammeltorv, som både har andeburger og julepatte på julemenukortet.

I anledning af advent kører vi en konkurrence på en juledate for to – hos netop Caféen.

Se hvordan du deltager i bunden af denne artikel.

Jul for alle pengene: 8 steder du skal besøge i december

Julemarked i Skulpturparken Blokhus

Vi tør godt love et imponerende syn, hvis du besøger den 20.000 kvadratmere store park i Blokhus.

Den er nemlig forvandlet til Magisk Jul, hvor de oplyste sansehaver og kunstværker akkompagneres af det charmerende julemarked.

Her kan man besøge de mange juleboder med alt fra julepynt, nisser og brugskunst, til traditionelle julespecialiteter og velduftende delikatesser, samt juletræer og julegaver.

Som noget helt ekstraordinært afsluttes julemarkedet altid med et flot og festligt fyrværkeri. Det sker 15 minutter før lukketid.
Åbningstider:
Frem til 13/12: Onsdag fra 11-21
Frem til 17/12: Lørdag og søndag fra 11-21
Jul for alle pengene: 8 steder du skal besøge i december

Skagens Levende Julekalender

Skagen har en både anderledes og hyggelig tradition – byen bliver nemlig forvandlet til Skandinaviens største levende julekalender.

Fra d. 1.- 24. december, vil julekalenderen blive “åbnet” på forskellige lokaliteter i og omkring Skagen by. Du kan holde dig opdateret med tid og sted lige her.

Lysfest og Luciaoptog i Thingbæk Kalkminer

Hvis du endnu ikke har besøgt Thingbæk Kalkminer, når Santa Lucia skal fejres, er du gået glip af en af Nordjyllands hele store juleoplevelser.

Det er magisk, når de hvidklædte Lucia-brude går syngende gennem minegangene, mens over 3000 levende lys, lyser den imponernede mine op.

Søndag d. 10. december fra 10-17. Se det fulde program her.

Jul for alle pengene: 8 steder du skal besøge i december

De syngende træer i Kildeparken

Mange af kunstnerne, der har plantet et syngende træ i Kildeparken har lavet julemusik, og 56 musikstandere vil derfor fra 1. søndag i advent spille smukke juletoner i stedet for de sange, der spiller fra kunstnernes musikstandere resten af året.

Foruden de hyggelige toner af julemusik kan man hver søndag i advent opleve en oplyst park, når mere end 200 levende lys skaber den helt rette stemning.

Lysene bliver tændt mellem 15-15.30 hver søndag og forventes at brænde i cirka 3-4 timer.

Jul for alle pengene: 8 steder du skal besøge i december

Juleaften i Aalborg Zoo

Juleaftensdag kan føles som en evighed for børn og barnlige sjæle.

Aalborg Zoo holder igen i år åbent juleaften med fri entré, hvor du kan nyde alt fra julemusik og gudstjeneste på Zoofariscenen.

Børnene kan også møde Julemanden, der har rigeligt med pebernødder og glad julestemning til alle – og hvis du er heldig, kan du lige nå at  hilse på rensdyrene, inden de skal afsted på gaveudbringning.

Åbningstider: 24. december fra 10-13.

Jul for alle pengene: 8 steder du skal besøge i december

Konkurrence

Alle ved at én af de bedste måder at fejre årets hyggeligste højtid er ved at mæske sig i lækker julemad- og drikke.

I anledning af 1. søndag i advent udlodder vi derfor en hyggelig juledate for to hos Caféen.

Tidligere på året kårede MigogAalborgs læsere Caféens burger som byens bedste – og nu har vi en lækker juleudgave på højkant – naturligvis i selskab med en kold juleøl fra Gourmetbryggeriet.

Læs hvordan du deltager her:

Del artikel

Andre læser også