Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jubel hos Nordjyllands Internat: Rekordmange kæledyr har fået nyt hjem

Af Stine Kjølby Christensen

“Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget”

Selvom det måske har været svært at finde lyspunkter i disse tider, så er der altså nogen, der nyder godt af de ekstra timer, vi alle har fået derhjemme.

I dette tilfælde er der tale om Nordjyllands herreløse kæledyr, der i den grad er blevet de store vindere i corona-krisen.

Det mærker man for eksempel hos Nordjyllands Internat, der overfor MigogAalborg beretter, at de faktisk aldrig haft så få dyr, som de har nu.

“Det er meget mærkeligt for os, at der er så tomt herude – det er aldrig sket før,” fortæller Cathrine Cocks, der er kommunikationsmedarbejder hos Nordjyllands Internat.

Jubel hos Nordjyllands Internat: Rekordmange kæledyr har fået nyt hjem

“Vi oplever, at rigtig mange køber kæledyr i denne tid.

Mange bruger jo alligevel en masse timer derhjemme, og havde man i forvejen planer om at udvide familien i en nær fremtid, så er disse tider jo helt oplagte at bruge på at få dem integreret godt i familien,” fortæller Cathrine.

Et tomt internat

Det tidlige forår er ellers heller ikke højsæson for anskaffelse af et nyt kæledyr. Her finder man nemlig primært de voksne katte, der langt fra er lige så populære som de små og nuttede killinger – men det har corona-situationen ændret på.

“Udover at vi i langt højere grad har fået afsat de ældre dyr, så har de også været her i langt kortere tid, end vi plejer at se. Mange har fået nye hjem inden for en uge eller to,” siger Cathrine.

Siden nedlukningen har 28 katte fra Nordjyllands Internat fået nye hjem.

“Lige nu har vi kun to katte, der er klar til adoption. Den ene er der nogen ude at kigge på lige nu, så den er her måske heller ikke senere.

Jubel hos Nordjyllands Internat: Rekordmange kæledyr har fået nyt hjem

Vi har ingen hunde i pension overhovedet – der er jo ikke nogen, der er på ferie.”

Nordjyllands Internat ligger løbende adoptionsklare kæledyr på deres Facebook og hjemmeside.

 Vigtigt med blivende hjem

Selvom glæden over, at mange af internatets dyr har fået nye hjem, så har personalet samtidigt brugt meget tid på at sikre sig, at det også bliver blivende hjem, når hjemmekarantænen er slut.

“Vi gør rigtig meget ud af at sikre os, at det ikke bare skal være en tidsrøver for køberne, mens de går hjemme, men at der også kommer en hverdag igen, hvor dyrene stadig er der,” forklarer Cathrine og fortsætter:

“Heldigvis har vores købere sat sig rigtig godt ind i det – eller også bliver de det hos os – og bliver informeret om en tilvænningsproces, når dyret skal begynde at være alene hjemme.

Det er vigtigt for os at sikre, at dyret kommer det helt rigtige sted hen – coronatid eller ej.”

Del artikel

Andre læser også